Dollaren tager igen et gevaldigt hop

Den amerikanske dollar, som er verdens i særklasse største og mest handlede valuta, suser igen i vejret med stor fart.

Pist væk er frygten for, at den store amerikanske økonomi er ved at tabe pusten og er på vej mod en periode med mere stilstand. Tværtimod har en række tal fra især det amerikanske arbejdsmarked overrasket stort på det seneste, og det samme gælder forbrugernes tillid til fremtiden.Det har sendt dollaren betydeligt op i kurs, så den nu koster tæt ved 7,10 kroner. Det er 1,2 procent mere end ved starten af april, 15,5 procent mere end ved årets start og hele 31,5 procent mere end for ét år siden.

»Men vi venter, at dollaren stiger yderligere og kommer helt op over 7,3 kroner inden for det næste års tid,« siger seniorøkonom Kim Fæster fra Jyske Bank.

Masser af andre økonomer har den samme opfattelse. De fleste forudser faktisk, at dollaren kommer til at koste nogenlunde det samme som én euro, altså tæt ved 7,46 kroner.

Den amerikanske finansavis The Wall Street Journal spurgte i sidste uge 62 amerikanske økonomer om, hvor dollaren var på vej hen, og et klart flertal sagt »op«, mens kun 20 procent sagde »ned«.

En vigtig årsag til dette er, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes at indlede en hel serie af renteforhøjelser senere på året. Der er uenighed, om første rentehop kommer til juni eller september.

Men at den første rentestigning siden 2006 vil se dagens lys i år, er de fleste enige om. Det står så også i skarp kontrast til udviklingen hos Den Europæiske Centralbank (ECB), som har travlt med at presse renten ned i de 19 eurolande med massive opkøb af obligationer.

»jobless claims«

Det var de såkaldte »jobless claims«, altså ansøgninger om en slags dagpenge ved ledighed, som i marts faldt til det laveste i næsten 15 år. De fleste mener derfor, at den mindre afmatning, som blev set i USA først på året og især i marts, hvor beskæftigelsen uden for landbruget kun steg med 126.000 personer, formentlig var noget midlertidligt, som også hænger sammen med den kolde vinter, der satte en masse byggerier og andet i stå.

Det er derfor en udbredt opfattelse, at væksten i andet kvartal i år kommer helt op på 3,1 procent i USA, også fordi lave priser på olie og benzin er med til at fyre godt op under det private forbrug.

For mange danske virksomheder med eksport til USA er en dyrere dollar nærmest det samme som flere penge lige ned i baglommen, mens det stik modsatte gør sig gældende i USA. Her klager de store eksportvirksomheder over den stærke dollar, som skader deres indtjening og overskud her i årets første kvartal, hvorfra der i disse dage kommer en hel stribe regnskaber. Kan en stærkere dollar skabe mere vækst i Europa og andre steder, kan det dog på sigt blive en fordel – også for amerikansk erhvervsliv.

For danske turister, som planlægger et besøg i New York eller Californien, er en dyrere dollar også en økonomisk pine. Men hvis man eksempelvis skal bruge 1.000 dollar eller tæt ved 7.000 kroner på fornøjelser i USA er der trods alt »kun« tale om, at turen er blevet 950 kroner dyrere siden årets start, hvilket trods alt er en mindre del, hvis prisen for flybilletter og meget andet også regnes med.

Samlet er en stærk dollar en klar fordel for dansk økonomi, så selv hvis turen går til USA i den nære fremtid, er der grund til at glæde sig over de seneste ugers store prishop på verdens vigtigste valuta.