Doktor Taylor

Taylor Swift er udnævnt til æresdoktor på et universitet. Selv forlod hun skolen som 17-årig

Offentliggjort Sidst opdateret

Sanger og musiker Taylor Swift kan nu kalde sig doktor. Eller i hvert fald æresdoktor.

Den 32-årige stjerne holdt onsdag tale for nyudklækkede studenter fra New York University.

- Du kan ikke undgå at være - eller føle dig - pinlig. Uanset, hvor meget du forsøger. Så lev med det - det er uundgåeligt, sagde Swift blandt andet i talen.

- Jeg lover dig, du sikkert har noget på, som du senere vil finde pinligt og grinagtigt. Du kan ikke undgå det, sagde hun videre - og brugte sig selv som eksempel:

- I hele 2012 klædte jeg mig som som en husmor fra 1950'erne.

Taylor Swift holdt tale for nye studenter.
Taylor Swift holdt tale for nye studenter.
Taylor Swift modtager titlen som æresdoktor.
Taylor Swift modtager titlen som æresdoktor.

Udover et hav af råd til de unge, takkede sangerinden sin familie i talen. 

- Det mest skræmmende for jer lige nu er, at I er helt på egen hånd. Det bedste for jer lige nu er, at I er helt på egen hånd. 

Penge på kistebunden

Selv forlod hun skolen som 17-årig for at forfølge drømmen om en karriere i musikbranchen. 

Flere medier skriver, at Taylor Swift er i omegnen af 400 millioner dollar værd.

Det er 2,8 milliarder danske kroner. 

Powered by Labrador CMS