Dødsulykker: Halvdelen af danskerne ved ikke hvor de sker

Dødsulykker i trafikken er nok det de fleste af trafikanterne frygter – og med god grund. For i 2016 skete der desværre igen en stigning i antallet af trafikdræbte, da 211 personer mistede livet i trafikulykker. Det er ifølge Rådet for Sikker Trafik en stigning i dødsulykker i trafikken på 19 procent målt i forhold til 2015, hvor 178 personer døde i trafikulykker.

Men selvom antallet af dødsulykker i trafikken er stigende – og selvom både politiet, kommuner og flere interesseorganisationer forsøger at gøre trafikanterne opmærksomme på problemerne – så ved vi danskere tilsyneladende ikke på hvilke vejstrækninger de fleste dødsulykker i trafikken sker.

• Myndigheder advarer efter skræmmende mange dødsulykker
• Efter historisk lovændring: Unge bilister har kørt pænt

Det viser en undersøgelse som analyseinstituttet Epinion har lavet for fagforeningen Business Danmark. Af undersøgelsen fremgår det, at kun halvdelen af danskerne kan ramme rigtigt, når de skal svare på hvilken type vej, der sker flest dødsulykker på, nemlig landeveje.

Den anden halvdel af danskerne svarer, at de fleste dødsulykker sker i byer, på motorveje, motortrafikveje eller at de ikke ikke ved, hvor de sker.

Det får Business Danmarks formand, Lars Bundgaard, til at konkludere, at der er behov for endnu mere oplysning så det går op for danskerne hvor risikoen er størt.

– Der er behov for langt mere oplysning på området. For når vi ikke ved, hvor risikoen for trafikulykker er størst, kan vi heller ikke tilpasse vores adfærd. For eksempel ved at være en tand ekstra opmærksom, tage toppen af farten eller søge hen på de sikrere veje, siger Lars Bundgaard og fortsætter:

– Vores undersøgelse påpeger et tryghedsparadoks. Vi ved godt, motorvejene er blandt de allermest sikre. Alligevel gør vores instinktive frygt for fart os mere utrygge her end på landevejene, hvor langt de fleste dødsulykker sker. Dermed risikerer vi, at bilister søger ud på de langt farligere landeveje, siger han.

Variable hastighedsgrænser mindsker dødsulykker i trafikken

Som et konkret bud på, hvordan trafikanterne får øjnene op for farligheden af de enkelte vejstrækninger foreslår Lars Bundgaard derfor, at der indføres variable hastighedsgrænser.

– En måde at genvinde respekten for hastighedsgrænserne er at indføre variable hastighedsgrænser på alle landeveje, så den tilladte hastighed direkte afspejler, hvor sikker eller usikker den enkelte strækning er, siger Lars Bundgaard.

FDM bakker op

Hos FDM bakker man om Business Danmarks opfordring til mere fokus på sikkerhed på landevejene.

– Det er selvsagt problematisk, at en relativt stor andel af bilisterne ikke ved, hvilke veje, der er farligst at køre på. Det har betydning for vores adfærd som bilister. Motorvejene er de sikreste veje vi har, i modsætning til landevejene, der klart er de farligste. Denne risiko bør afspejles i både kontrol- og oplysningsindsatsen i forhold til trafiksikkerheden udtaler Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM og fortsætter:

– Det er afgørende for trafiksikkerheden, at vejen er i god stand. Både i forhold til asfalten og afstribningen, men også moderne og effektive autoværn og sikring af faste genstande langs vejen er afgørende. Igennem en årrække har især kommunevejene været forsømt, og der er et stort vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale veje. Endelig er det afgørende for respekten for fartgrænserne, at den tilladte hastighed tilpasses den konkrete risiko på en vejstrækning. Der bør derfor i højere grad indføres differentierede hastighedsgrænser på vejene.

Mens dødsulykke generelt er steget med 19 procent fra 2015 til 2016, så er dræbte motorcyklister steget med hele 38 procent i samme periode.

Men ulykkerne kan undgåes. Det mener man i hvert fald hos Rådet for Sikker Trafik, der især har ét godt råd til motorcyklisterne: Sænk farten.

– Farten har helt afgørende betydning, når der sker noget uventet i trafikken, og man pludselig skal undvige eller katastrofebremse. Med motorcyklisternes begrænsede manøvremuligheder og sårbarhed, er forsigtig brug af gashåndtaget i forhold hastighedsgrænser og forholdene den mest effektive måde at undgå de alvorlige ulykker, siger Jesper Sølund, dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik, i en pressemeddelelse udsendt om emnet.

Men motorcyklisterne gør det ikke alene. For de er langt fra alene på vejen. Blandt bilisterne kan man også gøre meget. Rådet for Sikker Trafik har samlet en række råd til bilister, der skal være med til at sikre, at antallet af dræbte motorcyklister ikke går samme vej i 2017, som det gjorde i 2016. Dem kan du se i denne artikel – Guide: Sådan undgår bilister og motorcyklister dødsulykker

Her sker dødsulykker i trafikken

Selv om man som bilist kan føle sig mest på udebane, når man begiver sig ud på ukendt territorium og må guides frem af gps’en, så er det ikke her, de fleste dødsulykker sker.

– De fleste ulykker sker på veje, vi kender. Dels fordi det er der, vi kører mest, men også fordi det er der, man slipper opmærksomheden. Når vi kører på en ny vej, så er vi meget opmærksomme, har Marianne Foldberg Steffensen, leder af trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet, tidligere fortalt til Newsbreak.dk.

Og opmærksomhed og koncentration er helt centrale faktorer i forbindelse med dødsulykkerne. De fleste dødsulykker sker nemlig, selv om det er lyst, tørvejr og sigtbarheden er god.

– Det er for det første der, hvor der er mest trafik. Og så er det der, hvor vi slapper mest af i trafikken. Når vi kører, når det regner og er mørkt, så ved vi godt, at vi skal koncentrere os mere. Og når det er glat, er vi super gode til at køre forsigtigt, siger Marianne Foldberg Steffensen og tilføjer:

– Men når vi er på vej hjem fra sommerhuset, himlen er blå, og vejen er tør, så er vi tilbøjelige til at slippe beredskabet og køre for hurtigt. Man ser ikke farerne på samme måde.