Dødstallet vokser i Tyrkiet efter bombeangreb

Nu er 28 dræbte

Den voldsomme eksplosion kunne høres over hele Ankara. Foto: Scanpic
Offentliggjort Sidst opdateret

Mindst 28 døde og 61 er sårede  efter at en bil fyldt med sprængstof sprang i luften nær  en kaserne i Ankara.

Viceremierminister Minister Bekir Bozdag kalder bomben for “et terrorangreb”

Ifølge BBC fortæller vidner, at eksplosionen kunne høres over hele byen.

Ifølge tyrkiske medier er en anden mystisk pakke” blev destrueret foran et ministerium.

Alt tyder på, at Tyrkiet har været udsat for et “nøje planlagt” angreb, siger den tyrkiske regerings talsmand Numan Kurtulmus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Numan Kurtulmus har de tyrkiske myndigheder endnu ingen viden om, hvem der står bag angrebet.

Tidligere onsdag blev en tyrkisk sikkerhedskilde ellers citeret for, at indledende undersøgelser peger på, at det er den militante organisation Kurdistans Arbejderparti (PKK), der står bag angrebet.

Men dette bliver altså ikke bekræftet af den tyrkiske regering.

Til gengæld understreger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at man forsat vil bekæmpe angreb i og uden for landets grænser og lover “repressalier”.

Powered by Labrador CMS