Dødstal stiger
Det tyske Ahrweiler-distrikt er blandt de hårdest ramte områder af voldsomme oversvømmelser i Tyskland
I Ahrweiler-distriktet i den tyske delstat Rheinland-Pfalz er mindst 90 personer omkommet i oversvømmelser.
Det oplyser tysk politi lørdag morgen ifølge nyhedsbureauet dpa.
Politiet frygter, at dødstallet vil stige og har derudover fået meldinger om mindst 618 tilskadekomne.
Fredag var 63 dødsfald blevet bekræftet i delstaten Rheinland-Pfalz som helhed.
House? No, Houseboat! Residents of flooded areas either let basements fill up or houses wash away! Literally flood of death#Flutwelle #Germany #floods #flooding #NRW #Hochwasserkatastrophe #Klimakatastrophe #Unwetter #Ahrweiler #LaschetVerhindern #Erftstadt #Hochwasser #flood pic.twitter.com/OPyrWttBtQ
— pragiya (@ucatchpragiya) July 16, 2021
Endnu er der ingen samlede opgørelser for antallet af døde i de oversvømmelser, der har ramt Tyskland, Belgien og Holland de seneste dage efter voldsomt uvejr.
Det samlede dødstal ser dog med den seneste melding ud til at stige.
Fredag aften opgjorde nyhedsbureauet AFP det samlede dødstal til mindst 128, heraf er størstedelen fra Tyskland.