Døde uventet lørdag aften
Noel Duggan blev 73 år gammel
Den irske musiker og medgrundlægger af familie kult-bandet 'Clannad', Noel Duggan, er helt uventet gået bort.
Han døde pludselig lørdag aften, fremgår det af en meddelelse, de øvrige Clannad-medlemmer har delt på Twitter.
Vi er knuste
- Vi er knuste over at dele nyheden om, at Noel Duggan, vores elskede onkel, betroede ven og stiftende medlem af Clannad, pludselig døde i Donegal i går aftes. Han var 73 år gammel, skriver de.
We are heartbroken to share the news that Noel Duggan, our beloved Uncle, trusted friend, and founding member of Clannad, died suddenly in Donegal yesterday evening. He was 73 years old. pic.twitter.com/aYHdMEwVyf
— Clannad (@ClannadMusic) October 16, 2022
Clannad blev dannet i 1970 af søskende-trioen Ciarán, Pól og Moya Brennan samt deres onkler, brødrene Noel og Padraig Duggan.
Sidstnævnte døde i 2016.
Keltisk og pop
Bandet slog med succes bro mellem traditionel keltisk musik og pop og blev det første band til at synge på irsk på 'Top of the Pops' i 1982.
Clannads internationale gennembrud kom, da bandet blev bedt om at indspille temaet til ITV-miniserien Harry's Game, der foregår under konflikten mellem protestanter og katolikker i Nordirland.
Der er ikke angivet nogen årsag til Noel Duggans pludselig død.