Døde muldvarpe lå i køkkenet hos cateringfirma

Forestil dig en have med kaninbure og fritgående høns. Læg dertil så en pavillon og et havebord. Til sidst tilføjer du lige et køleskab med tre døde muldvarpe ved siden af. Det lyder umiddelbart ikke som det rette sted til et cateringfirma, men det er det.

Det Kolde Bord holder til i den lille landsby Kondrup nord for Randers, og ved to besøg fra Fødevarestyrelsen fik firmaet store bøder og påbud mod at opbevare og tilberede mad på adressen.

– De fangede mig på en dårlig dag. Mine hunde havde jagtet muldvarpe og lagt ved køleskabet.

• Må man spise rå æg?
• Disse fødevarer er truet: Risikerer at uddø

Maden blev opbevaret og lavet i haven, fordi mit skur er utæt. Det var nok lidt en optimistisk løsning, siger indehaveren Morten Wedel Høst til TV2 Østjylland.

– Det var nok bare et spørgsmål om tid, før jeg fik besøg af kontrollanterne. Jeg har ledt efter egnede lokaler at drive virksomheden fra, men har ikke kunnet finde dem, fortsætter han.

Opsagte samarbejder

Derfor har han så altså opbevaret og tilberedt madvarer under mildest talt meget uhygiejniske forhold. Maden fra Det Kolde Bord er blandt andet blevet leveret til selskaber hos Randers FC og Randers HK.

Sidstnævnte har siden afsløringerne af de kritisable forhold i Kondrup opsagt samarbejdet.

– Jeg har mistet tre selskaber, men fået fem nye. Nu henter jeg maden hos leverandøren og kører direkte til kunden. Der er ikke mad på min private adresse mere, fortæller Morten Wedel Høst.

Høns, hunde og fødevarer

Da TV2 Østjylland besøger adressen ligner det da heller ikke et oplagt sted at drive cateringfirma fra.

– Stedet levede på ingen måde op til vores krav til virksomheder, der sælger fødevarer. Der blev opbevaret mad samme sted, som hunde og høns løb rundt, og der var let adgang for dem og skadedyr til madvarerne, siger Henriette Mynster fra Fødevarestyrelsens rejsehold til TV2 Østjylland.

– De døde muldvarpe er, hvad det er, men når hunde og høns har adgang til maden, kan de let forurene den. Det er heldigvis sjældent, at vi ser sådan noget her, lyder det endvidere fra hende.

Brodne kar

Henriette Mynster har været på mange kontroller rundt om i landet og beskriver besøget hos Det Kolde Bord som en af de værre og mere usædvanlige.

– På markeder bliver der tit lavet midlertidige boder og restauranter under svære forhold, og selv der er de meget bedre end her, siger hun.

Det Kolde Bord er på grund af de store fejl og mangler under Fødevarestyrelsens besøg havnet på listen over de brodne kar i branchen.

Skubber rengøringen

Her finder man blandt andre også Bønnerup Fisk. Fiskebutikken har ved de seneste fire kontrolbesøg fået tre af de helt sure smileys og bøder for 30.000 kroner.

Indehaveren erkender, at der ikke har været gjort ordentligt rent, og at der har været problemer med sporbarheden på fiskene.

– Det beklager vi selvfølgelig, men det er ikke ensbetydende med, at vores fisk ikke er friske, og at der ikke er rent, der hvor fisken står. Der er ingen fare for fødevaresikkerheden i den forbindelse overhovedet, siger Klaus Dethlefsen til TV2 Østjylland.

Under besøgene hos fiskehandlen har Fødevarestyrelsen blandt andet påpeget, at gamle flamingokasser blev brugt til opbevaring af flere forskellige typer fisk, at der var beskidt og snavset i produktionen, og at ekspedienterne ikke brugte handsker eller vaskede hænder, som reglerne foreskriver.

– Der har været meget travlt engang imellem, og så nogle gange er rengøringen blevet skubbet en dag mere, end den skulle have været. Vi har da et ansvar for det, men min samvittighed er stadig i orden. Kunderne, der kommer langvejs fra, er tilfredse, siger indehaveren.

Kritiserer kontrollanter

Klaus Dethlefsen mener da også – ligesom mange andre virksomheder på Fødevarestyrelsens liste – at kontrollanterne til tider går i lidt for små sko og langer bøder ud for tidligt i stedet for at vejlede.

Bønnerup Fisk fik for nylig en bøde på 15.000 kroner for manglende etiketter på 15 poser med hummerhaler, som måtte kasseres.

– Det er godt med regler, men nogle gange går de i selvsving, og så får man sådan en bøde. Jeg synes, at det er totalt urimeligt. Vi føler, at der er nogle af dem (kontrollanterne, red.), der ikke kender så meget til det virkelige liv og går for meget op i regler og reglementer, lyder det fra ham.

Kritiserer Fødevarestyrelsen

Et tredje sted på listen, som TV2 Østjylland har besøgt, er den kendte Årslev Kro i Brabrand ved Aarhus. Her er det især manglende rengøring i køkkenet, der har udløst sure smileys og bøder.

Kroen ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail, at man er utilfreds med den behandling, som den har fået af Fødevarestyrelsen.

– Da vi selv kontaktede Fødevarestyrelsen i begyndelsen af juni, var det for at få vejledning, og så den nye køkkenchef kunne få feedback omkring rengøringen. Vi blev derfor noget forbavset over, at styrelsens kampagne ‘Tilbage på sporet’ førte til en sur smiley, skriver kroen til TV2 Østjylland.

Strid om fund

Under det besøg havde kroen lige haft 80 gæster til morgenmad, og derfor forklarer man, at der ikke var tid til at gøre ovne rene.

Kontrollanterne mente også, at der var mug i kølerummet, men kroen påstår, at det var rester fra silikonefugen.

– Når alt kommer til alt, er det nødvendigt med kontrol, og vi har efter kontrollen også fået hanket op i nogle ting og investeret i nogle forbedringer, skriver kroen dog.

Stedets ledelse påpeger også, at Fødevarestyrelsen den 7. september har været på kontrol igen og har givet kroen en glad smiley.

Får brodne kar for hård en behandling?

Flere spisesteder kritiserer altså styrelsen og dens kontrollanter for til tider at gå i for små sko og gå hårdere efter nogle virksomheder frem for andre. Men alle bliver behandlet ens, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

– Vi vurderer ikke brodne kar hårdere end andre virksomheder, kontrollen er den samme. Men hvis et sted har fået en sanktion, som ikke er bragt i orden til næste opfølgende besøg, så bliver straffen hårdere, forklarer Henriette Mynster fra Fødevarestyrelsen.

De brodne kar får også hyppigere besøg end andre, men de har – ligesom alle andre – mulighed for at få en uddybning af kontrolrapport, og de kan også klage til styrelsens klagenævn.

– Vi henholder os bare til loven, slår Henriette Mynster fast

Alle 36 steder på listen er under skærpet tilsyn, og Fødevarestyrelsen har en særlig indsats mod netop dem. Stederne betaler da også selv for det næste besøg efter en sur smiley.

– På landsplan har vi lidt over 300 steder på listen. Dem besøger vi jævnligt, og vi har i nogle tilfælde også lukket virksomheder i flere dage, fordi de ikke har styr på, hvor maden kommer fra eller noget lignende. Så får de først lov til at åbne igen, når vi kommer ud og ser, at der er rettet op, forklarer chef fra Fødevarestyrelsens rejsehold, Michael Rosenmark, til TV2 Østjylland.

Ny lov giver flere beføjelser

En ny lov kan faktisk få endnu større konsekvenser for de brodne kar i branchen.

I begyndelsen af maj vedtog samtlige partier i Folketinget nemlig en lovændring, som gør det muligt for Fødevarestyrelsen at sætte ekstra hårdt ind over for den hårde kerne af fødevarevirksomheder, der er uimodtagelige over for råd, vejledning og sanktioner.

– Der findes desværre et mindre antal virksomheder, som er blottet for sund fornuft, når det gælder fødevaresikkerhed. Jeg er tilfreds med, at de brodne kar, som bliver ved med at overtræde reglerne, nu kan blive mødt med endnu hårdere virkemidler, så vi kan få dem stoppet, sagde miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), i den forbindelse.

Udover muligheden for at sætte en virksomhed i karantæne i en periode på op til seks måneder, hvor virksomheden ikke må drive sin forretning, bliver bødestørrelserne over for denne særlige målgruppe forhøjet.

Dyrere bøder

En virksomhed, der i dag f.eks. ville få en bøde på 10.000 kroner for mangelfuld rengøring, kan fremover få en bøde på 20.000 kroner.

Det er ikke kun en virksomhed, som i yderste konsekvens kan få karantæne. Den ansvarlige for virksomheden kan også forbydes at drive fødevarevirksomhed helt eller delvist i en periode.

Lovændringen trædte i kraft den. 1. juli i år. Men endnu er de hårdere straffe ikke blevet anvendt. Og det forventer Fødevarestyrelsen da heller ikke, at de vil blive ret ofte.

– Jeg tror, at de får en præventiv effekt, så flere retter ind. De kan blive hårdt straffet, hvis de begår samme fejl tre gange i træk, men min forventning er, at mange vil nå at få styr på tingene. Så måske en-to gange om året vil karantæner blive givet, siger Michael Rosenmark.