Død person fundet i vandet i havn
På Fiskerivej ved Aarhus Havn er der fredag eftermiddag fundet en død person.
Aarhus Havn er fredag eftermiddag velbesøgt af politifolk.
På Fiskerivej er der fundet en død person. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Artiklen fortsætter efter videoen
Klokken 13.08 blev den afdøde person fundet i vandet ved Aarhus Havn.
Østjyllands Politi har ikke meget information at dele om sagen på nuværende, men politiet efterforsker de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet.
Ligeledes undersøges afdødes identitet også.
Newsbreak.dk har været i kontakt med kommunikationsafdelingen ved Østjyllands Politi, der oplyser, at de ikke har yderligere oplysninger.
På Twitter giver politiet udtryk for, at der vil blive fulgt op på sagen så snart, der kan siges noget nyt.
Vi er til stede på Fiskerivej ved Aarhus Havn, hvor en død person kl. 13.08 blev fundet i vandet. Vi er ved at undersøge de nærmere omstændigheder og id på personen og kan pt ikke sige mere. Vi følger op så snart, vi kan sige mere. . #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) February 28, 2020