Død omgivet af den nære familie
Den amerikanske skuespiller og sanger Martha Steward er stille sovet ind
En af sin tids helt store stjerner, skuespilleren og sangeren Martha Stewart, er gået bort. Hun sov stille ind onsdag den 17. februar omgivet af sine nærmeste. Hun blev 98 år gammel. Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.
Dødsfaldet er også blevet bekræftet af hendes datter Colleen Shelley i et opslag på Twitter.
“Den originale Martha Stewart forlod os i går. Hun fik en ny rolle i en film sammen med alle sine himmelske venner. Hun sov stille ind omgivet af sin familie og kat,” skriver hun.
The original Martha Stewart left us yesterday. She had a new part to play in a movie with all her heavenly friends. She went off peacefully surrounded by her family and cat.
— Colleen Shelley (@ColleenShelley) February 18, 2021
Martha Ruth Haworth aka Martha Stewart
10-07-1922 - 02-17-2021 she had a good run.
Fare thee well Mommy pic.twitter.com/sVnVx7arIA
Martha Stewart er ikke mindst kendt fra filmen ‘In a Lonely Place’, hvor hun spillede overfor Humphrey Bogart og som karakteren ‘Mary Angelus’ i den romantiske komedie ‘Daisy Kenyon’, der havde Henry Fonda og Joan Crawford i hovedrollerne.
Sang med de store
Hun optrådte desuden i flere af de originale Broadway-musicals. Blandt i ‘Park Avenue’ af George S. Kaufman og Nunnally Johnson. Senere som Miss Adelaide i Frank Loesser-produktionen ‘Guys and Dolls’ , hvor hun trådte til i stedet for Vivian Blaine. Da forestillingen ramte Londons West End i 1953, var det ligeledes med hende i den legendariske rolle.
Martha Stewart optrådte desuden også sammen med store bandlederne som for eksempel Glenn Miller, Harry James og Claude Thornhill, og det var netop gennem, sangen og et engagement på den berømte ‘Stork Club’ på Manhattan, hun fik gjort opmærksom på sig selv i Hollywood.
Martha Stewart blev 98 år gammel.