Død og kremeret i USA
Cambodjas prins Norodom Yuvaneath er død i USA 77 år gammel
Prins Norodom Yuvaneath af Cambodja er gået bort 77 år gammel. Prinsen døde den 13. januar på et hospice i Branford, Connecticut, i USA. Han er efterfølgende blevet kremeret i USA, hvor han boede sammen med sin familie. Det skriver Royal Central.
Kremeringen blev gennemført med en ceremonien i to dele. Først et højtideligt farvel og siden en buddhistisk ceremoni. Prinsens familie i USA var til stede, og den cambodjanske regering var repræsenteret af nationens FN-ambassadør i New York.
Mindet i sit hjemland
Der er desuden blevet afholdt yderligere en buddhistisk mindehøjtidelighed i det kongelige palads i Phnom Penh, Cambodja.
Prins Norodom Yuvaneath var halvbror til den siddende monark, kong Norodom Sihamoni.
Han blev født den 17. oktober 1943 i paladset i Phnom Penh som den næstældste af kong Norodom Sihanouk’s i alt 14 børn.
Prinsen, der ud over sit lands sprog, Kmer, også talte både fransk og engelsk, levede mange år udenfor sit lands grænser. Blandt andet i Kina, Hong Kong og USA .
Han blev gift to gange og fik seks børn.