Død med corona
'Steel Magnolia' skuespilleren Carol Sutton er død med covid-19.
Den amerikanske skuespiller Carol Sutton er gået bort. Hun døde fredag den 11. december som følge af komplikationer i forbindelse med covid-19 smitte. Det skriver blandt andet People.
Hun havde op til sin død været indlagt i flere dage på et hospital i New Orleans.
Dødsfaldet bekræftes også på Twitter af New Orleans borgmester LaToya Cantrell.
”Carol Sutton var, efter at have prydet scenerne i byen gennem årtier, i praksis ‘dronningen af teateret i New Orleans,” skriver hun blandt andet.
Carol Sutton was practically the Queen of New Orleans theater, having graced the stages across the city for decades. The world may recognize her from her performances in movies and on TV -- whether it's "Treme" or "Claws," or "Runaway Jury" or "Queen Sugar" --⤵️ pic.twitter.com/ODsTh9PrTg
— Mayor LaToya Cantrell (@mayorcantrell) December 11, 2020
Carol Sutton kunne skrive en perlerække af filmroller på sit CV. Hun spillede for eksempel med i ‘Monster’s Ball’ fra 2001, ‘The Last Eexorcism’ fra 2010, ‘The Help’ fra 2011 og havde i det hele taget en lang filmkarriere, der startede tilbage i 1970′ erne, bag sig.
Mest kendt blev hun nok for sin rolle som sygeplejersken Pam i filmen ‘Steel Magnolias’ – på dansk ‘Det stærke køn’ – fra 1989 hvor hun spillede sammen med blandt andet Sally Field, Dolly Parton og Julia Roberts.
Carol Sutton blev 76 år gammel.