Død mand i villa: To personer sigtet

Mandag eftermiddag blev en mand fundet død i en villa i Salten. Nu er to mænd anholdt.

To mænd er blevet anholdt i sagen, hvor en person blev fundet død i en villa i Salten. De sigtes for vold med døden til følge. Foto: Øxenholt Foto
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag var Midt- og Vestjyllands Politi massivt til stede i Salten nær Them, da en person blev fundet død i en villa.

To mænd er blevet anholdt i sagen, og de fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Vold med døden til følge

Midt- og Vestjyllands Politi har anholdt to mænd i sagen om den døde 49-årige mand. De to mænd er 48 og 50.

De blev anholdt i løbet af mandagen.

Retsmedicinere og kriminalteknikere undersøgte villaen, hvor manden blev fundet. Foto: Øxenholt Foto
Retsmedicinere og kriminalteknikere undersøgte villaen, hvor manden blev fundet. Foto: Øxenholt Foto

Den 48-årige og den 50-årige fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag. De er sigtet for vold med døden til følge.

Midt- og Vestjyllands Politi vil begære dørlukning ved grundlovsforhøret.

Derudover har politiet ikke yderligere kommentarer til sagen.

Massive undersøgelser

Midt- og Vestjyllands Politi kunne mandag eftermiddag afsløre, at det massive opbud i Salten skyldtes et mistænkeligt dødsfald.

– Vi undersøger et mistænkeligt dødsfald. Vi har været på stedet i nogle timer. Og vi vil fortsat være til stede i nogen tid endnu, sagde politikommissær i afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Midt- og Vestjyllands Politi Tue Nissen.

Det var i den 49-åriges eget hjem, at han blev fundet død.

Den 49-årige mand blev fundet død i sit hjem i Salten. Foto: Øxenholt Foto
Den 49-årige mand blev fundet død i sit hjem i Salten. Foto: Øxenholt Foto

Efterfølgende var både kriminalteknikere og retsmedcinere til stede i villaen.

Powered by Labrador CMS