Død efter lang tids sygdom

AaB i sorg over tidligere cheftræners død

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere AaB-træner og spiller, Per Westergaard, er død.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Per Westergaard døde efter længere tids sygdom.

Han blev 70 år.

Mange roller i AaB

Per Westergaard har haft mange kasketter på i Aalborg-klubben.

Han var assistent-træner, da AaB vandt sit første danske mesterskab i 1995.

Året efter blev han cheftræner og styrede holdet gennem 43 Superligakampe.

Inden da nåede Per Westergaard at spille 110 kampe for AaB's bedste mandskab.

Mindes flere gange

Per Westergaard har også haft med de mindste spillere at gøre, efter at han i 2004 blev tilknyttet AaB's fodboldskoler.

Han bliver mindet første gang på lørdag i Superligaen, hvor AaB møder AGF på udebane. Her vil AaB-spillerne bære sørgebind.

Og når AaB møder OB hjemme den 30. september vil Per Westergaard blive mindet med et minuts stilhed umiddelbart før kampstart.

Per Westergaard er død, 70 år gammel.
Per Westergaard er død, 70 år gammel.
Powered by Labrador CMS