Død efter lang tids sygdom
Den canadiske skuespiller Donald Sutherland er blandt andet kendt for "Hunger Games"-filmene og "M.A.S.H".
Den canadiske skuespiller Donald Sutherland er død.
Han blev 88 år.
Ifølge BBC døde han som følge af lang tids sygdom.
Begyndte i 60'erne
Det skriver det britiske medie Sky News, som henviser til et opslag, som Sutherlands skuespillersøn, Kiefer Sutherland, har offentliggjort på det sociale medie X.
Donald Sutherland begyndte sin skuespillerkarriere i midten af 1960'erne og medvirkede i film gennem mere end 50 år.
Kendt fra M.A.S.H
I nyere tid er Sutherland især kendt for sin rolle i "The Hunger Games"-filmene.
Tidligere film, som han er kendt for, er blandt andet "Det Beskidte Dusin", "Kellys helte", "M.A.S.H" og "Klute".
Spillede sammen med danskere
Donald Sutherland nåede også en tur forbi dansk film.
I 1986 spillede han hovedrollen i Henning Carlsens film ”Oviri”, der handler om kunstneren Paul Gaugin. I filmen spillede han blandt andet over for Sofie Gråbøl og Ghita Nørby.