Død efter kort tids sygdom

Den britiske TV-stjerne Andy Michael er død

Andy Michael - som her ses sammen med sin kone Carolyne - er død 61 år gammel
Andy Michael - som her ses sammen med sin kone Carolyne - er død 61 år gammel
Offentliggjort Sidst opdateret

Andy Michael - kendt fra det britiske TV-program Gogglebox - er død.

Det skriver BBC.

Han døde angiveligt efter kort tids sygdom med familien ved sin side.

Det populære program Gogglebox går ud på, at en række almindelig briter bliver filmet, mens de ser og kommenterer den seneste uges programmer på britisk tv.

Herfra blev Andy Michael kendt sammen med sin kone Carolyne og børnene Louis og Alex.

Derudover var han far til datteren Katy og sønnen Pascal, der dog kun sjældent medvirkede i programmet.

Familien har været en del af Gogglebox siden programmets premiere i 2013.

Andy Michael blev 61 år gammel.

Powered by Labrador CMS