Død efter flere års helbredsproblemer
Venner og fans mindes afdød sanger
Den tidligere forsanger i det skotske rockband Nazareth, Dan McCafferty, er død.
Han blev 76 år.
Hvad han døde af, er ikke blevet oplyst.
Det er et af de andre medlemmer af Nazareth, bassisten Pete Agnew, der på bandets Facebookprofil, fortæller den sørgelige nyhed.
Kan ikke sige mere
"Dan døde klokken 12.40 i dag. Det er den sørgeligste oplysning, jeg nogensinde har skullet viderebringe. Maryann og og familien har mistet en vidunderlig og kærlig mand og far. Jeg har mistet min bedste ven, og verden har mistet en af de største sangere, skriver Agnew.
- Jeg er for rystet til at sige mere for nu, slutter han.
Opslaget er blevet delt 11.000 gange.
Og i mere end 3.800 kommentarer fyldt med sorg og medfølelse med familien giver fans af Nazareth udtryk for deres tanker ved Dan McCaffertys død.
McCafferty var medlem af Nazareth fra begyndelsen i 1968 og frem til 2013, hvor han forlod bandet på grund af helbredsproblemer.