Død efter cykeltur
Blev erklæret død på hospitalet fem dage efter sammenstødet med en bil
Den amerikanske fodboldtræner Greg Knapp er død.
Han blev i sidste uge ramt af en bil på sin cykeltur, og de skader har nu kostet ham livet.
Det skriver NFL på sin hjemmeside.
Cyklede i Californien
Lørdag cyklede 58-årige Knapp i byen San Ramon i Californien.
Her kolliderede han med en bil og blev indlagt med slemme skader.
Torsdag middag lokal tid blev han erklæret død, oplyser hans agent Jeff Sperbeck.
- Gregs smitsomme personlighed vil være folks første og varige erindring af ham. Han havde en unik evne, der fik alle til at føle sig specielle, og for 'Knapper' var de det alle sammen, Jeff Sperbeck.
Succesfuld træner
Knapp var de første 15 år ansvarlig for flere holds angrebsspil.
Senere arbejdede han specifikt med quaterbacks, der i NFL kaster bolden og dermed har den vigtigste opgave.
I 2016 vandt han karrierens eneste Super Bowl.
Her var han træner hos Denver Broncos og for den legendariske Peyton Manning.
Knapp efterlader sig sin kone og tre døtre.