Død efter alvorlig sygdom

Den amerikanske fodbold-legende Gale 'Kansas Comet' Sayers er gået bort.

En af amerikansk fodbolds allerstørste gennem tiderne, Gale, ‘Kansas Comet’ Sayers, er gået bort. Han døde onsdag den 23. september. Foto: Scanpix/Shutterstock.
Offentliggjort Sidst opdateret

Gale Sayers, legendarisk running back for Chicago Bears og medlem af amerikansk fodbolds ‘Hall of Fame, er gået bort. Han døde onsdag den 23. september efter igennem længere tid at have kæmpet med demens.

Det bekræfter præsident og CEO for Hall of Fame, David Baker, ifølge New York Post i en erklæring.

“Alle, der elsker fodbold, sørger over tabet af en af de største, der nogensinde har spillet dette spil, Chicago Bears-legenden Gale Sayers. Han var selve essensen af en holdspiller – stille, beskeden og altid klar til at komplimentere en holdkammerat. Gale var en ekstraordinær mand, der overvandt en hel del modgang i sin NFL-karriere og sit liv,” siger han blandt andet.

Gale Sayers kom til Chicago Bears i 1965 efter han havde startet sin karriere  hos Kansas Jayhawks’ universitetshold, hvor han i øvrigt to gange løb med titlen ‘All American’.

I sin nye klub opnåede han den store ære at blive udråbt til ‘Rookie of the Year’ og desuden ‘All-Pro honors’ – eller NFL’s bedste spiller på sin position – hele fem gange, inden han i 1971 stoppede sin aktive karriere på grund af knæproblemer.

Seks år senere, i 1977, blev han optaget i Hall of Fame.

 Gale Sayers blev 77 år. Han efterlader sig hustruen Ardythe Bullard som han giftede sig med i 1973. 

Powered by Labrador CMS