Død af hjertetilfælde
John Langley, skaberen af det ikoniske reality TV-show 'Cops', døde lørdag i Mexico
Den amerikanske TV- og filmregissør John Langley er gået bort. Han var med som deltager i et off-road race, Ensenada-San Felipe, i Mexico lørdag den 26. juni, da han angiveligt blev ramt at et hjertetilfælde.
Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.
Flere end 1000 episoder
John Langley er ikke mindst kendt som skaberne af reality-serien 'Cops', der havde premiere helt tilbage i 1989 og som løb over flere end 1000 episoder.
Serien blev i 25 år vist på Fox inden den i 2013 blev overtaget af Spike TV, der var forløberen til Paramount Network.
I forbindelse med det meget omtalte politi-drab på afroamerikanske George Floyd valgte Paramount Network i første omgang at sætte serien på pause inden det til slut blev besluttet at droppe den helt.
John Langley stod også bag andre serier som for eksempel 'American Vice: The Doping of a Nation', som viste narkotika-arrestationer på live tv, ligesom han lavede en lang række dokumentarfilm.
The Hollywood Walk of Fame
John Langley, der i februar 2011 blev hædret med en stjerne 'The Hollywood Walk of Fame', efterlader sig sin hustru Maggie, to døtre, to sønner og syv børnebørn.
Han blev 78 år gammel.