Død af hjernesvulst
Skuespillerinden Nocola Pagett , der spillede Elizabeth Bellamy i kultserien Herskab og Tjenestefolk, er gået bort
Den britiske karakterskuespiller Nicola Pagett er død. Hun døde onsdag 3. marts som følge af komplikationer med en hjernesvulst. Det skriver blandt andet Mirror.
Nocola Pagett havde en lang og gloværdig karriere på både teaterscenen og på filmlærredet.
Herskab og tjenestefolk
Herhjemme kender vi hende nok bedst for rollen som den forkælede Elizabeth Bellamy, datter af Lord og Lady Ballamy, i kultserien ‘Upstair, Downstairs’ – eller ‘Herskab og Tjenestefolk’ – der løb over de danske TV skærme i 1970’erne.
Nogle vil også huske hende fra film som for eksempel ‘Frankenstein: The True Story’, ‘Operation: Daybreak, ‘Privates on Parade’, ‘An Awfully Big Adventures’ samt mini-serier som ‘Anna Karenina’ og ‘A bit Of A Do’.
Hun var også hyppigt at finde i teaterroller på scenerne i London West End.
Uddannet på royalt akademi
Nicola Pagett blev født i Cairo og tilbragte det meste af sin barndom i Hongkong, på Cypern og i Japan. Som 17-årig flyttede hun til Storbritannien, hvor hun blev optaget på skuespillerskolen Royal Academy of Dramatic Art.
Nicola Pagett blev 75 år gammel. Hun efterlader sig datteren Eve.