Død af frygtelig sygdom
Den berømte musiker var ramt af kræft
Musikeren Charlie Thomas, som er kendt fra bandet 'The Drifters', døde i sit hjem i byen Bowie i USA den 31. januar.
Ifølge hans ven, sangeren Peter Lemongello Jr., er han død af leverkræft.
Det skriver Deadline.
Han blev 85 år gammel.
Turnerede i over 60 år
Charlie Thomas turnerede med The Drifters' i mere end 60 år - indtil coronapandemien brød ud.
Bandet opnåede stor succes og er kendt for hits såsom 'Save The Last Dance For Me', 'Sweets for My Sweet', 'When My Little Girl Is Smiling', 'There Goes My Baby' og 'Under The Boardwalk'.
Toppede hitlisten
Sangen 'Save The Last Dance For Me' toppede Billdboard's top 100-liste i 1960, mens sangen 'Sweets for My Sweet' lå nummer 16 på hitlisten i 1961.
Charlie Thomas efterlader sig sin kone, Rita Thomas, to døtre og tre sønner samt mange børne- og oldebørn.