Død 90 år gammel

En af Jazzens højtanerkendte personligheder, franske Claude Bolling, er gået bort.

Den franske jazz-pianist, komponist og arrangør Claude Bolling døde tirsdag den 29. december i Paris forstaden Garches. Han blev 90 år gammel. Foto: Scanpix/ETIENNE LAURENT / AFP
Offentliggjort Sidst opdateret

Den internationalt højt anerkendte jazz-pianist, komponist og arrangør, franskfødte Claude Bolling, er død. Han gik bort tirsdag den 29. december i Paris forstaden Garches. Det skriver blandt andet The Hollywood Reporter.

Claude Bolling var kendetegnet ved sin evne til at kombinere jazzen og den klassiske musik og høstede ikke mindst anerkendelse for sit album ‘ Suite for Flute and Jazz Piano’ fra 1975. Albummet, der solgte flere ene én million eksemplarer, opnåede noget så enestående som at være placeret på Billboards klassiske hitlister gennem et helt årti.

Den indbragte ham da også én af de i alt tre grammy-nominering, han blev tildelt i løbet af karrieren.

Claude Bolling, der var livslang fan af Duke Ellington, startede som professionel musiker allerede som teenager og opnåede de følgende årtier at spille med store profiler lige fra verdensnavnet Lionel Hamton til den franskfødte, amerikansk-kinesiske cellist Yo-Yo Ma.

Han arrangerede desuden musik for en række af underholdningens helt store profiler. Heriblandt Brigitte Bardot og Juliette Greco.

Han stod der ud over også for soundtracks til hundredvis af franske film- og tv-produktioner ligesom han hans kompositioner kunne høres på amerikanske udgivelser som blandt andet ‘The Holiday’ og ‘Joker’.

Claude Bolling blev 90 år gammel.

Powered by Labrador CMS