Død 112 år gammel

Lawrence Brooks var den ældste tilbageværende veteran fra Anden Verdenskrig

Lawrence Brooks ses her på sin 110 års fødselsdag med et soldaterprotræt af sig selv fra 1943.
Lawrence Brooks ses her på sin 110 års fødselsdag med et soldaterprotræt af sig selv fra 1943.
Offentliggjort Sidst opdateret

Amerikanske Lawrence Brooks, der var USA's ældste tilbageværende veteran fra Anden Verdenskrig, er gået bort.

Han døde onsdag den 5. januar 112 år gammel.

Det skriver blandt andet CNN.  

Indkaldt som 31-årig

Lawrence Brooks blev indkaldt til den amerikanske hær som 31-årig, og var under Anden Verdenskrig tilknyttet den afroamerikanske 91. Engineer Battalion, som var udstationeret i New Guinea og Filippinerne.

Flere fremtrædende personer har regeret på nyheden om veteranens død. 

Hyldet af præsidenten

Blandt disse præsident Joe Biden.

- Det gør mig ondt at høre, at Lawrence Brooks, som var den ældste overlevende amerikanske veteran fra Anden Verdenskrig, er gået bort. Jeg havde æren af ​​at tale med ham sidste år, og han var i sandhed det bedste af Amerika, skriver præsidenten på Twitter.

Lawrence Brooks mistede sin hustru, Leona, i november 2008. 

Han efterlader sig 13 børnebørn og 32 oldebørn. 

Powered by Labrador CMS