Dobbelt op hos D-A-D-sanger
D-A-D forsangeren har et princip på Roskilde Festival, som måske er værd at efterleve
Med et glas i hver hånd så det ud til at herske en høj grad af balance, da kendte.dk møder Jesper Binzer til Roskilde Festival.
- Jeg været i baren, og i stedet for at gå to gange, så er det dobbelt up med det samme, lyder princippet fra den erfarne rocksanger og festivaldeltager, hvis cocktaildrink bestod af gin/tonic.
Derfor spiller han ikke
Hvorfor han ikke optrådte, men gik rundt i Backstage Village, skyldes en bestemt omstændighed.
- I denne weekend spiller vi af uvisse årsager ikke, og det er utroligt dejligt at kunne være her som tilskuer, siger den 56-årige rockmand, der har fået masser af inspiration.
Øre- og øjenåbner
- Jeg har set meget elektronisk musik i denne omgang, og det har både været en øre- og øjenåbner for mig, forsikrer han.
- Så det har bestemt været spændende for mig.
Punkenergi
- Inspiration langt ude fra med punkenergi, der folder sig ud med elektroniske instrumenter, beskriver han videre.
D-A-D ligger bestemt ikke på den lade side for tiden.
Er gået i øvelokalet
- Vi spiller hver weekend, og vi er glade og stolte af samtidig at kunne være i øvelokalet for at lave nye numre samt lave demooptagelser i studiet, fortsætter han om den musikalske produktion.
- Vi er oppe på 17 numre, og nu skal vi så i gang med at vælge ud.
- Den 1. september går vi rigtigt i studiet.