DMI udsender vildt vejrvarsel

Sne og snefygning, blæst og kulde. Sådan bliver påskens første fridag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejret 29. marts 2018 bliver ikke værd at skrive hjem om. Medmindre, selvfølgelig, man er til sne og slud.

For det er netop det, som vejret 29. marts 2018 kommer til at bestå (mest) af.

– Der ligger lige nu snevejr i de sydlige dele af landet, siger Henning Gisselø, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Det betyder nærmere omkring i linjen Nordsjælland, Djursland, Grenå og Holstebro.

Syd herfor er der altså sne og slud. Nord for så godt som ingenting.

– Der er faldet mest i Østjylland, hvor der nogle steder kan ligge måske helt op til 15 centimeter sne, siger Henning Gisselø, der også bebuder mere af det hvide pulver i området.

Sneen trækker nordpå

Det snevejr begynder så småt omkring middagstid at trække nordpå. (Se også nedbørskort i galleriet over artiklen).

Temperaturerne kommer til at ligge fra frysepunktet og op til cirka 3 graders varme. (Se også femdøgnskortet i galleriet).

Ellers er ‘snebæltet’ Ringkøbing, Horsens, Kalundborg, Køge.

Vinden er jævn til hård, hvilket betyder;

– … at der godt kan være snefygning, siger Henning Gisselø, hvilket da også er noget, som DMI allerede har udsendt et risikovarsel om på sin hjemmeside.

“Snefygning kan medføre lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik”, som DMI skriver på sin hjemmeside.

Vejdirektoratet advarer da også med glatte veje i store dele af landet.

Mere sne og slud

I løbet af aftenen vil der stadig komme og ligge sne, men det begynder så småt at klare op – undtagen på Bornholm, der stadig må lægge klipper til slud.

Temperaturerne kommer her til at ligge mellem frysepunktet og 5 minusgrader.

– Så en kold nat, siger Henning Gisselø.

Vejret 29. marts 2018 og frem

Når den nat bliver til dag, kan danskerne se frem til nogle dage, hvor det – langsomt – begynder at bevæge sig mod mere udholdeligt vejr.

– Påskedagene bliver tørre med varierende mængder af sol, siger Henning Gisselø.

Fredag dog med en smule sne og slud til Bornholmerne.

Lørdag bliver mere eller mindre en kopi af fredag – dog uden nedbøret.

Søndag kan vi se frem til en tør og flot dag, mandag tørvejr i hele landet og helt op til 8 graders varme.

De foregående kommer temperaturerne ikke over de 6 grader.

– Og så er der nattefrost alle andre nætter, siger Henning Gisselø.

Er du interesseret i at vide, hvor mange solskinstimer, der har været i marts indtil videre, har DMI lavet en oversigt, vi har lagt i galleriet over artiklen .

Powered by Labrador CMS