DMI opjusterer – denne gang med vild nyhed
DMIs nye hjemmeside er i luften - og der er flere nyttige funktioner til danskerne, færingerne og grønlænderne.
DMIs nye hjemmeside er gået i luften. Og der er noget at glæde sig til.
En af de mest besøgte hjemmesider tilhører DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.
Så lukker vi op for godteposen og deler smagsprøver ud fra vores kommende hjemmeside
— DMI (@dmidk) February 13, 2018
Den centrale ingrediens er stærke, lokale vejrudsigter
Find din by og dig selv på https://t.co/Y5CopyeaDq pic.twitter.com/WbU6kiZwnw
Her lancerer man i dag en ny hjemmeside, der skal være med til at give dig et endnu bedre overblik over vejret. Blandt andet er antallet af steder, hvor du kan få din lokale vejrudsigt fra, øget fra 400 til 10.000. Du kan også få radarprognoser, der fortæller dig mere præcist, hvor det kommer til at regne eller sne i Danmark de næste 90 minutter.
– Vi er stolte af at kunne præsentere denne smagsprøve på det kommende dmi.dk. Vi har arbejdet på, at sitet kan give den bedste service i hverdagen. Som myndighed vil vi gerne tættere på borgere og virksomheder, så alle oplever, at de får en god og relevant information til at træffe små og store beslutninger – både i hverdagen, og når vejret er farligt. DMI skaber værdi, når vi sikrer os, at danskerne føler sig opdaterede og godt klædt på med den viden og data om vejr, hav og klima, som vi råder over, siger Marianne Thyrring, direktør hos DMI, i en pressemeddelsele.
DMI har undersøgt, hvilke behov og ønsker borgerne i rigsfællesskabet har, når de tjekker vejret. Undersøgelsen viser, at borgerne efterspørger et design, der skal gøre det nemt at følge med i vejrudviklingen time for time de mange forskellige steder i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Det behov skal nu gerne være imødekommet på DMIs nye hjemmeside.
– Vejret har afgørende betydning for vores hverdag. Med DMI’s over 500 mio. sidevisninger om året er vejret både et højt elsket samtaleemne og i centrum, både når vi planlægger hverdagen og sikrer os, når DMI varsler om farligt vejr. Derfor er det afgørende for mig, at DMI lytter til borgerne og tænker brugervenligheden ind i vejrprodukterne. Jeg håber, at alle i rigsfællesskabet vil tage hjemmesiden i brug, så DMI kan få feedback fra jer til den sidste del af designprocessen, siger Energi- Forsynings- og Klimaministeriet Lars Christian Lilleholt (V).
Dmis nye hjemmeside dækker hele rigsfællesskabet
Beta.dmi.dk, som indtil videre er den nye sides adresse, rummer vejrudsigter fra 10.000 steder i Danmark, 600 steder i Grønland og 95 steder på Færøerne. Siden rummer desuden DMIs varsler samt et vejrkort, som samler flere af DMIsvejrprodukter.
Radaren, der viser nedbørens bevægelser over Danmark, er DMIs allermest populære enkelt-produkt.
Alene i 2017 blev den set flere end 39 millioner gange.
Ny funktion på DMIs nye hjemmeside
Radarfremskrivning … Du kender måske ikke ordet, men færdes du ofte ude, og bruger du dmi.dk, så har du næsten med sikkerhed prøvet at ‘gøre det i hovedet’ eller ved brug af en tommelfinger eller to.
Radarfremskrivning er processen, hvor man forsøger at forudsige, hvor den regn, DMI’s radarer har registreret de foregående timer, befinder sig de kommende timer.
Når dén byge var dér klokken 15, og den er her nu klokken 16, så er den nok derovre klokken 17.
Nogle gange er det nemt at ramme plet. Andre gange er det næsten umuligt. Men én ting er sikkert: Det er meget udbredt og supernyttigt.
Derfor lancerer DMI nu et system på det nye dmi.dk, der gør alle os mentale radarfremskrivere kunsten efter.
Billedanalyse bringer radaren ind i fremtiden
– Vi har grebet processen an ved at bruge digital billedanalyse til at afsløre nedbørens bevægelsesmønster fra en serie af radarbilleder. Bevægelsesmønsteret bruger vi derefter til at forudsige – altså fremskrive – det næste tilgængelige billede til tidspunkter i den nære fremtid, siger modeludvikler ved DMI, Thomas Bøvith.
Radarfremskrivningen forudsiger nedbørens bevægelser de kommende 90 min. Længere ude i fremtiden er der typisk mere kvalitet i at kigge på vejrudsigten, som benytter DMIs mere traditionelle vejrmodeller.
– Radarfremskrivning er en hurtig, men også forsimplet, måde at forudsige nedbør på. I situationer med hurtigt udviklende bygeaktivitet kan fremskrivningen ramme ved siden af det faktiske forløb, fordi den ikke indeholder en avanceret meteorologisk model til at beskrive nedbørens vækst og henfald, forklarer Thomas Bøvith.
DMIs almindelige vejrmodeller er derfor bedre til at forudse, hvordan byger vokser op og dør ud, men de kræver nogle timer for at køre og beregne et resultat. Derfor er radarfremskrivningen perfekt til at lukke det hul, der opstår mellem det seneste rigtige radarbillede og så den mere traditionelle meteorologiske model.
Ny radar hjælper med planlægningen
Thomas Bøvith understreger, at fremskrivningen selvfølgelig kun kan arbejde med det, som radaren registrerer.
Så lukker vi op for godteposen og deler smagsprøver ud fra vores kommende hjemmeside
— DMI (@dmidk) February 13, 2018
Den centrale ingrediens er stærke, lokale vejrudsigter
Find din by og dig selv på https://t.co/Y5CopyeaDq pic.twitter.com/WbU6kiZwnw
– Nogle gange kan der være falske radar-ekkoer fra jordoverfladen eller bygninger. De kommer med i billedanalysen og skaber fejl i resultatet. Der er også nedbør, som radaren ikke kan se, f.eks. lavthængende snevejr. Men på trods af det er radarfremskrivning et godt redskab til planlægning af sine udendørsaktiviteter de nærmeste timer som for eksempel cykelturen hjem fra arbejde eller en grillaften i haven, siger Thomas Bøvith.
Radarfremskrivningen er den største, men ikke den eneste, forbedring, radaren har fået på det nye dmi.dk.
PÅ DMIs nye hjemmeside er grafikkerne blevet større; du kan zoome ind på det område, der interesserer dig, og det hele virker på en mobil enhed som en telefon eller en tablet med touch.
På det nye dmi.dk finder den nye radar med radarfremskrivningen på ‘Vejrkort’ ved at vælge ‘Radar og lyn’.
Det første, du ser, er det seneste rigtige radarbillede, altså den seneste placering af nedbøren målt med DMIs netværk af fem radarer placeret rundt om i Danmark. Nederst finder du en tidslinje.
Du kan besøge DMIs nye hjemmeside HER.