DMI: Nu dykker temperaturen
Der kommer til at være stor forskel på vejret alt efter, hvor man befinder sig i landet.
Vejret den 2. august 2020 er ikke sådan lige at blive klog på.
Der kommer således til at finde en vejrmæssig opsplitning af landet sted – i hvert fald ud på eftermiddagen.
Mere om det senere.
I løbet af natten har flere danskere fået regn, men regnbygerne skulle gerne være drevet over langt de fleste steder søndag morgen, fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Martin Lindberg, til Newsbreak.dk.
– Der kan godt komme lidt regn på Bornholm, men ellers har koldfronten passeret østover. Det er stort set tørt men skyet i hele landet, siger Martin Lindberg.
Vejret den 2. august 2020 bliver køligere
Lørdag bød på særdeles sommerlige temperaturer med 25 grader observeret flere steder.
Det kommer ikke til at gentage sig med søndagens vejr.
– I løbet af dagen får vi lidt eller nogen sol. Temperaturen bliver 16 til 22 grader, siger Martin Lindberg.
Vinden bliver let til frisk fra en vestlig retning.
Risiko for torden
Sidst på eftermiddagen tager vejret den 2. august 2020 en helt anden drejning.
I hvert fald hvis man befinder sig i den vestlige del af landet.
Der trækker nemlig regnbyger indfra vest.
– I Jylland kommer der en del regnbyger ind, og nogle af dem kan også være med torden, siger Martin Lindberg.
Det klarer dog op i løbet af natten til mandag, som bliver stort set tør.