DMI med vild melding om direkte ‘farligt vejr’: Her rammer det

Store dele af landet rammes af det farlige vejr.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejret Kristi Himmelfartsdag har nu fået en tak – i hvert fald, hvis man skal lytte til DMI. Og det er nok en rigtig god ide at gøre.

Hos netop DMI, Danmarks Meteorologiske Institut har man nemlig nu opjusteret sit varsel. Til direkte farligt vejr.

Du kan se det berørte område i galleriet over artiklen.

– Opjusteringen skyldes, at der nu er tilføjet torden, siger Jesper Eriksen fra DMI, til Newsbreak.dk.

Det farlige vejr er allerede gået i land – varslet er nemlig gældende fra klokken 11.35 og til klokken 21 i nat. Det omfatter udover det allerede varslede torden og skybrud, også vindstød til over 15 meter per sekund.

– Men vi har ikke kunnet måle decideret skybrud på vores målestationer endnu, siger meteorologen.

Længere mod øst er varslerne knapt så voldsomme, her er der varsel om skybrud og torden – gældende fra klokken 15.

“Kraftig torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg. Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning), nedsat sigtbarhed”, oplyser DMI på sin hjemmeside.

Når kælderen står under vand:

Når skaden er sket, og kælderen står under vand, så gælder det om hurtigst muligt om at få overblik over skadernes omfang, om at få ryddet op og få kontakt til sit forsikringsselskab.
Se forsikringsselskabernes gode råd her:

* Tag billeder eller video af skaderne til brug for din anmeldelse til forsikringsselskabet. Smid ikke noget ud, før du har talt med forsikringsselskabet.
* Vær opmærksom på, om det er kloakvand, der er kommet ind. Kloakvand kan være særdeles sundhedsskadeligt. Beskyt dig med handsker, vandtæt tøj og fodtøj.
* Flyt ting, der står i vand eller har fået vandskader, til et tørt sted.
* Få vandet væk og sæt udtørring i gang. Det er ekstremt vigtigt at få tørret ud for at undgå følgeskader som for eksempel skimmelsvamp. Køb eller lej eventuelt en affugter. Du kan også varme de vandskadede rum op og lufte ud.
* Er skaderne omfattende, så kan man eventuelt tage fat i et skadeservicefirma, håndværker eller lignende, der kan hjælpe med oprydningen. Gem kvitteringer for udgifterne til forsikringsselskabet.
* Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til at få pumpet vand væk, at redde dit indbo og til affugternes elforbrug.

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldt, hvis din forsikring skal dække skader efter skybrud:

* Forsikringen dækker, når der er tale om voldsomt skybrud.
* Det betyder, at nedbøren er så kraftig, at “utilstoppede, normalt konstruerede og vel vedligeholdte afløbssystemer” ikke kan klare afledningen af vandet. Det betyder mere end 40 millimeter regn på 24 timer eller mere end 15 millimeter på en halv time.
* Nogle forsikringsselskaber dækker også, hvis der er faldet mellem 30 og 40 millimeter på et døgn.
* Er der faldet mindre end 30 millimeter på et døgn eller 15 millimeter på en halv time, dækker forsikringen normalt ikke.
* Du kan tjekke, om der har været skybrud på din adresse på forsikringsvejret.dk

Kilde: Forsikring og Pension.

Har du et billede af uvejret i dit område, send det gerne til: redaktion@newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS