DMI: Her kommer det
Der er risiko for hagl og torden i flere dele af landet lørdag.
Udsigten for vejret den 10. oktober 2020 indbyder ikke ligefrem til planer om udendørsaktiviteter.
Der er således lagt op til en dag, der er store træk kommer til at stå i regnbygernes tegn.
Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), Erik Hansen, til Newsbreak.dk.
– Der ligger et større sammenhængende regnvejr over den vestlige del af landet lige nu. Det trækker østover i løbet af dagen, og derefter vil der komme spredte byger i Jylland, siger Erik Hansen.
Mellem bygerne kan solen godt titte frem hist og her. Til gengæld vil bygerne dog byde på torden.
– Der kan være både hagl og torden i bygerne. Der kommer nok lidt flere tordenbyger i Jylland end mod øst, Erik Hansen.
Erik Hansen forventer dog, at det generelt vil regne mest i den østlige del af landet.
DMI har lavet en liste over 10 ting, man absolut ikke må gøre, når det er tordenvejr.
I galleriet ovenfor kan du se listen.
Vejret den 10. oktober 2020: Det ustadige vejr fortsætter
Vejret den 10. oktober 2020 bliver ustadigt, og intet peger på, at efterårsferien bliver bedre.
I stedet lugter det af ustadigt dansk efterårsvejr med 10 til 13 graders varme i dagtimerne, 3 til 8 graders varme i nattetimerne og lokalt så lave temperaturer, at der kan være is at finde på bilruderne fra morgenstunden.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, er det dog usikkert, hvad der kommer til at ske med vejret fra onsdag i næste uge men noget tyder på, at det ustadige vejr fortsætter.