DMI bekræfter: Nu kommer vejrskiftet

Det hele vil snart blive mere fugtigt og blæsende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det danske efterår kan være både gruopvækkende og relativt afmålt. Men lige for tiden kan man hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, både kippe med flaget over, at nattefrosten for en stund er væk, men samtidig også fortælle, at blæsten bliver en fast bestanddel af det danske vejr i den kommende uges tid.

Artiklen fortsætter under videoen.

Newsbreak.dk har søndag morgen taget en snak med den vagthavende meteorolog Klaus Larsen, der bekræfter, at vejret den 17. november 2019 vil være sidste dag, inden blæsten kommer.

– I første omgang er det temmelig skyet og med regn i det nordlige Jylland. Der er klaret op i resten af landet. Der kommer i første omgang en del sol, men opklaringen breder sig langsomt mod nord, lyder det fra Klaus Larsen til Newsbreak.dk.

Men søndagen skal jo næppe være helt perfekt, fordi vejret vil ændre sig igen, lyder vurderingen.

– Men når vi kommer ud på eftermiddagen bliver det skyet igen, forklarer Klaus Larsen.

Vejrskifte

Hvis man gik og troede, at søndagens vejr ville være sådan, at vejret gik og så ud fremmod slutningen af november, så kan man godt tro om igen.

Der sker nemlig et skift i vejret, der gør, at man allerede natten mellem tirsdag og onsdag igen kan forvente, at der vil være nattefrost.

Men det stopper altså ikke her.

– Vi får et par blæsende dage med skyer og regn. Det ligner en rigtig regnfuld uge, som vi har i vente, lyder den dystre melding.

Så hvis man ikke er til blæst og regn, så bør man isolere sig inde bag hjemmets fire vægge, hvis det er muligt – eller i hvert fald blot nyde søndagen i godt selskab, fordi snart bliver det hele lidt mere blæsende og ustadigt.

Powered by Labrador CMS