DMI advarer: Voldsomt vejr rammer Danmark
Der er udsendt et vejrvarsel.
Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har fredag aften udsendt et vejrvarsel for en mindre del af Danmark, til gengæld er der tale om et varsel om særdeles voldsomt vejr.
Der er tale om et såkaldt kategori 1-varsel om stormende kuling med vindstød af stormstyrke.
Artiklen fortsætter under videoen
Vindstød af stormstyrke medfører, ifølge DMI:
– At tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog- og vejstrækninger. Stor sandsynlighed for at broer må lukkes for trafik.
Ifølge DMI skyldes det voldsomme vejr et lavtryk, der er på vej fra De Britiske Øer mod nordøst.
Lavtrykket kommer til at passere en del af Danmark i løbet af natten, mens det lørdag forventes at nå til Sverige.
Syd for lavtrykket kommer det til at blæse kraftigt fra sydvest, og det er her det vejr, der vil ramme Danmark, kommer fra.
Varslet er aktivt fra 23.00 fredag aften til 05.00 lørdag morgen, da man hos DMI forventer, at vinden allerede her har aftaget så meget, at varslet ikke længere er nødvendigt.