Dit personlige spor: Sådan fungerer DNA
DNA er menneskers personlige spor, som findes i hver celle. Det kan bruges i politisager, men også i sager om forældreskab.
Normalt er DNA noget, vi hører om i forbindelse med politisager.
Med enten spyt, hud, hår, sæd eller blod, kan der skabes en DNA-profil.
Siden 1869 har DNA været kendt, men selv om metoden er blevet udviklet meget siden, er der stadig uregelmæssigheder at finde i forbindelse med politisager.
Derfor har det danske politi også foretaget en nylig ændring af proceduren i sager med DNA.
Bærere af den genetiske arv
DNA blev beskrevet første gang af kemikeren Johan Friedrick Miescher i 1869 som en kvælstofholdig substans i cellekernen, skriver Gyldendal.
Dengang blev DNA dog også anset som værende proteinerne, der var bærere af den genetiske arv.
Med tiden det blevet klart, at DNA er vores personlige spor.
Ændring i politisager i Danmark
DNA kan bruges til at finde frem til en gerningsmand i en politisag, men det kan også bruges til at bedømme identiteten på en mor eller far, eller måske en afdød, hvis man ikke kender til personens ophav.
I politisager er der for nyligt foretaget en ændring i proceduren med brug af DNA-profiler i politiets referenceprofiler.
Retningslinjerne skete efter en person blev fejlagtig mistænkt i en sag, hvor hans DNA gav et match i dna-profilregistret med 10 DNA-systemer, mens det i en supplerende analyse ved 16 DNA-systemer,viste, at der ikke var grundlag for mistanken.
Derfor skal indhentede spor sammenholdes med DNA-profiler i dna-profilregistret med kun 10 DNA-systemer altid opdateres til 16 DNA-systemer.
Alle politikredse skal ligeledes sikre sig, at de gør brug af 16 DNA-systemer både for personprofiler og indhentede spor.