Disse uhyggelige billeder af sex-misbrug kan trække tråde til Danmark
Klik i gennem billederne. Politiet har hårdt brug for netop din hjælp.
Næsten dagligt bliver der i danske medier skrevet om misbrug af børn og om pædofili.
Det er dog – desværre – ikke kun et fænomen, der findes i Danmark.
Også det europæiske politisamarbejde, Europol, gør hvad det kan for at sætte krænkerne fast.
Denne gang ser det ud til, at i hvert fald et billede trækker tråde til Danmark. På det ses en plakat med forkortelsen KBH.
Det – og en lang række andre uhyggelige billeder – kan du se i galleriet over artiklen.
Det, der kan ses på billederne, er alle fra en baggrund fra et billede, hvor der foregår en eller anden form for sexmisbrug af børn eller billeder med seksuelt indhold, der på en eller anden måde involverer en mindreårig.
Billederne kan derfor virke en smule pixelerede.
Se dem i galleriet over artiklen.
Ved hvert billede er der en beskrivelse af, præcis hvad, Europol gerne vil vide mere om.
Det kan blandt andet være en del af en t-shirt, et spædbarns body eller et tæppe – og billederne kan selvfølgelig virke stødende, vel vidende, hvad der også foregår på dem.
I en pressemeddelelse skriver Europol blandt andet, at selv de spor, der kan virke mest uskyldige, kan være netop det, der opklarer sagen.
Endnu intet held
Alle midler er taget i brug for at identificere, hvor billederne stammer fra – desværre uden held.
Derfor beder Europol nu borgere i EU om hjælp til at fastslå, hvor billederne stammer fra.
– Vi er overbevist om, at flere øjne vil føre til flere spor og i sidste ende være med til at redde børnene, har Europol tidligere skrevet i en medfølgende pressemeddelelse.
Europol er især interesseret i at opklare, hvor billederne stammer fra.
Sådan gør du
Kan du genkende et eller flere af motiverne, skal du gå ind på Europols hjemmeside HER – finde billedet, klikke på det og sende informationen til Europol. Det kan gøres anonymt.
Herefter bliver informationen givet videre til rette instans i det område/land, der eventuelt henvises til.
På den måde håber Europol, at disse informationer vil være med til at sætte en stopper for sexmisbrug af børn.
Måske lægger netop du inde med de oplysninger, der kan være Europol behjælpelig med opklaringen af en eller flere af de forfærdelige sager.