Disse spørgsmål googler danskerne om corona
Har du også googlet corona-spørsmål? Så er du ikke den eneste.
Coronavirus har i den grad lagt verden ned. Også Danmark er ramt. Mange danskere holder sig hjemme – og søger, som mange andre, svar på corona-spørgsmål.
Vi har i lang tid været vant til, at ‘Google is your friend’. Da man jo ikke må mødes med venner, så er netop Google blevet brugt flittigt til at søge svar på spørgsmål om corona.
Artiklen fortsætter under videoen
Jesper Vangkilder er Googles danske kommunikationschef. Han har på Twitter oplistet de 15 spørgsmål om corona, der bliver stillet hyppigst.
1: Hvad er coronavirus?
Coronavirus er en samlet betegnelse for en familie af virus. Den kan være årsag til både milde forkølelser og alvorlige infektioner i luftvejene.
Denne udgave, som verden lige nu kæmper med, er en ny type af coronavirus. Det betyder, at vi er mere modtagelige for smitte. Det betyder også, at der stadig er meget, der ikke vides om denne udgave.
2: Hvad er symptomerne på coronavirus?
Symptomerne minder om influenzasymptomer, som vi kender dem. Det er blandt andet ondt i halsen, hoste og feber , men kan også være hovedpine, diarré, åndenød og kvalme.
Flere eksperter har også været inde på, at manglende smags- og lugtesans kan være et symptom.
3: Hvor er coronavirus?
Sygdommen breder sig hele tiden. Det meste af verden har indberettet tilfælde af sygdommen. Du kan hele tiden følge udviklingen hos Johns Hopkins University.
4: Hvad gør coronavirus?
Coronavirus er en infektion i luftvejene. Nøjagtig som en almindelig influenza.
5: Hvor mange har coronavirus?
Johns Hopkins University følger hele tiden udviklingen i hele verden. Oversigten kan du finde HER.
6: Hvornår smitter coronavirus?
Coronavirus smitter via små dråber, der transporteres fra person til person. Derfor anbefales det at holde to meters afstand til hinanden.
“Virus kan ikke smitte gennem huden og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. Virus kan ikke smitte via sved”, skriver Sundhedsstyrelsen.
Som udgangspunkt smitter corona ikke gennem mave-tarm-kanalen. Derfor kan du ikke smittes via fødevarer. Ingen tilfælde er i hvert fald blevet registreret.
Det anslås, at virus kan overleve fra timer til flere dage på overflader. Derfor er afspritning og håndvask meget vigtig.
Alle kan, som du kan se i videoen herover, blive smittet med coronavirus. Ældre, syge og sårbare skal dog tage sig ekstra i agt.
7: Er coronavirus i Danmark?
Ja. Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.
8: Kan man overleve coronavirus?
Ja, det kan man godt. Også her kan du finde en oversigt hos Johns Hopkins University.
9: Kan man dø af coronavirus?
Ja. Se mere hos Johns Hopkins University.
10: Hvor mange er døde af coronavirus.
Samme svar. Se tallene hos Johns Hopkins University.
I Danmark kan du se oversigten over danskere, der er døde af coronavirus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
De får tallene fra Statens Serum Institut.
11: Hvor kommer coronavirus fra?
Udbruddet startede i Kina i december 2019, hvor især Wuhan-provinsen var ramt.
I marts blev det erklæret en pandemi. Pandemi er epidemi, der findes på flere kontinenter.
12: Hvor mange har coronavirus i Danmark?
Se svar til spørgsmål 10.
13: Hvor i Danmark er der coronavirus?
I store dele af landet er der konstateret tilfælde af coronavirus. På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du se, hvordan det fordeler sig. Der er i skrivende stund dele af Danmark, der endnu ikke har konstateret tilfælde. De er dog få.
14: Er coronavirus luftbåren?
Nej. (Se også svar til spørgsmål 6). “Virus kan ikke smitte gennem huden og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. Virus kan ikke smitte via sved”, skriver Sundhedsstyrelsen.
15: Hvor farlig er coronavirus?
I værste tilfælde kan du dø af coronavirus. Mange kommer dog over sygdommen.
I skrivende stund er der registreret cirka 724.000 tilfælde af coronavirus. 34.000 er døde, 152.000 er blevet raske igen. (Kilde: Johns Hopkins University).
Du kan også følge corona-live blog HER. Den bliver helet tiden opdateret med sidste nyt om coronakrisen.
Kilder:Sundhedsstyrelsen, Johns Hopkins University,Statens Serum Institut,Fødevarestyrelsen.