Disse skadedyr frygter vi mest

Det er ikke så godt, for selv samme skadedyr søger for tiden indendøre.

Offentliggjort Sidst opdateret

De lavere temperaturer får rotter til at søge mod danskernes hjem, og der er efter sigende flere af dem i år. Det er foruden det åbenlyse sundhedsmæssige problem også en udfordring for mange danskere.

Ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har lavet for Rentokil, er rotter nemlig det skadedyr, danskere generelt frygter allermest.

5 ting du ikke vil vide om rotter

1. Formerer sig som rotter: Et enkelt rottepar kan blive til 800 rotter på et år under gunstige forhold.

2. Bærer rundt på dødbringende sygdom: Rotter bærer rundt på en masse sygdomme, men der er især én der er dødsensfarlig. Det er Leptospirose-bakterien, også kendt som Weils syge. Den smitter især gennem rottens urin. Uden behandling kan man risikere at dø på grund af nyre- og leversvigt.

3. Kæmperotter: Den brune rotte, som vi har flest af i Danmark kan blive helt op til 55 centimeter lang fra snude til halespids og veje over et halvt kilo.

4. Knivskarpe tænder: Rotter kan gnave sig igennem alle materialer, der er blødere end marmor. Der er endda historier med folk, der er blevet bidt af rotter midt om natten, uden at have mærket det. Typisk bider rotter dog ikke, med mindre de føler sig truet.

5. Kan komme ind overalt: En rotte kan komme igennem et hul på kun to centimeter. Den kan også nemt kravle på lodrette flader, samt hoppe op mod en meter lodret.

Kilde: Tv2 Lorry

I galleriet over artiklen kan du se, hvilke andre skadedyr, der ligger lavt på danskernes “synes godt om”-liste. Rottens førsteplads overrasker ikke Claus Schultz, der er formand for Brancheforeningen for Skadedyrsfirmaer og teknisk chef i Rentokil Skadedyrsbekæmpelse.

– Det er både det fysiske udtryk ved rotterne, det er tanken om, at de i høj grad lever tæt omkring os, og det er alle de bakterier, de bærer rundt på. Selv vores egne erfarne rottebekæmpere bryder sig ikke om rotter, fordi de er store og utilregnelige, siger han i en pressemeddelelse.

Der anmeldes årligt mere end 160.000 rottebesøg i Danmark.

Sådan undgår du rotteangreb

1. Formerer sig som rotter: Et enkelt rottepar kan blive til 800 rotter på et år under gunstige forhold.

2. Bærer rundt på dødbringende sygdom: Rotter bærer rundt på en masse sygdomme, men der er især én der er dødsensfarlig. Det er Leptospirose-bakterien, også kendt som Weils syge. Den smitter især gennem rottens urin. Uden behandling kan man risikere at dø på grund af nyre- og leversvigt.

3. Kæmperotter: Den brune rotte, som vi har flest af i Danmark kan blive helt op til 55 centimeter lang fra snude til halespids og veje over et halvt kilo.

4. Knivskarpe tænder: Rotter kan gnave sig igennem alle materialer, der er blødere end marmor. Der er endda historier med folk, der er blevet bidt af rotter midt om natten, uden at have mærket det. Typisk bider rotter dog ikke, med mindre de føler sig truet.

5. Kan komme ind overalt: En rotte kan komme igennem et hul på kun to centimeter. Den kan også nemt kravle på lodrette flader, samt hoppe op mod en meter lodret.

Kilde: Tv2 Lorry

Powered by Labrador CMS