Disse royale begivenheder sker i 2020
2020 bliver et stort år for medlemmerne af den danske kongefamilie.
Snarest er 2019 omme.
Det betyder, at et nyt år er i vente. Og i 2020 er vi allerede bekendte med enkelte store begivenheder i kongehuset.
Artiklen fortsætter efter videoen
En af de største må være dronning Margrethes 80-års fødselsdag.
I galleriet ovenfor kan du se de øvrige kendte royale begivenheder, der sker i 2020.
En hemmelig fødselsdag
Dronning Margrethe fylder 80 år den 16. april 2020.
Det skal naturligvis fejres, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan fødselsdagen skal fejres. Planlægningen er formentlig i gang, men det er ikke meget, der er blevet røbet over for offentligheden.
Men bliver det ved traditionerne, står dronningen klar til at blive hyldet på balkonen af de mange fremmødte gæster.
Mon ikke at den runde fødselsdag kaster nogle særlige fejringer af sig. Da dronningen fyldte 75 år blev hun ifølge DR fejret ved en storslået middag på Christiansborg Slot.
I løbet af 2019 var dronning Margrethe selv vært for flere runde fødselsdage heriblandt prinsesse Benediktes 75-års fødselsdag og prins Joachims 50-års fødselsdag, men i 2020 er det altså dronningen selv, der skal fejres.
En vigtig konfirmation
En anden vigtig begivenhed, der udspiller sig i 2020 omhandler kronprins Frederiks ældste barn.
Prins Christian skal nemlig konfirmeres i det kommende år.
Men det er også en begivenhed, der endnu kun er meget lidt viden omkring. Kongehuset har overfor Se & Hør bekræftet, at prinsen skal konfirmeres. Det resterende omkring dagen er fortsat uvist.
Gør prins Christian ligesom sin farmor dronning Margrethe og sin far, så kommer konfirmationen til at foregå i Fredensborg Slotskirke. Her blev også prins Joachim, prins Nikolai og prins Felix konfirmeret.