Disse restriktioner kan komme tilbage

Krav om mundbind og forsamlingsforbud forudsætter, at corona på ny klassificeres som samfundskritisk

Hvis krav om mundbind skal tilbage, skal corona igen kunne betegnes som en samfundskritisk sygdom.
Hvis krav om mundbind skal tilbage, skal corona igen kunne betegnes som en samfundskritisk sygdom.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag er der møde i Epidemikommissionen.

Her får kommissionen mulighed for at drøfte den seneste tids stigning i de daglige smittetal.

Kommissionen består af personer fra ministerier, styrelser, Rigspolitiet, kommuner og regioner. Det er udelukkende myndigheder, der er med i kommissionen.

Selv hvis Epidemikommissionen skulle indstille, at smitteudviklingen har nået et punkt, hvor der skal ageres, har regeringen ikke den samme værktøjskasse af muligheder for restriktioner som tidligere.

Ikke længere samfundskritisk

I september besluttede regeringen, at corona ikke længere var en samfundskritisk sygdom.

Det har en række konsekvenser for, hvilke restriktioner regeringen kan indføre.

Corona er dog stadig klassificeret som en almen farlig sygdom.

Her kan du se, hvad det betyder for de restriktioner, der er hjemmel til at indføre:

- Restriktioner, der kræver, at der er tale om en samfundskritisk sygdom:

* Forsamlingsforbud.

* Krav om test.

* Restriktioner for brug af transportmidler.

* Krav om coronapas.

* Lukketidspunkt for serveringssteder.

* Arealkrav.

* Automatikmodel.

* Krav om mundbind.

* Fravigelse af anden lovgivning og sikring af vareforsyning.

* Hjemsende nære kontakter i for eksempel skoler uden forældres samtykke.

- Restriktioner, der kræver, at der er tale om en almen farlig sygdom:

* Foranstaltninger over for enkeltpersoner, herunder isolation, test og indlæggelse.

* Indrejserestriktioner.

* Påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om lukning af eksempelvis skoler ved høj smitte.

* Smitteopsporing.

* Besøgsrestriktioner.

* Oplysningspligt - såsom registrering af tilskuere til et arrangement.

* Udvikling af oplysninger mellem myndigheder.

* Bemyndigelsesbestemmelse til behandling af personoplysninger såsom coronapas-app.

- Sådan bliver en sygdom erklæret samfundskritisk:

* Det er en betingelse, at Sundhedsstyrelsen definerer en sygdom som alment farlig.

* Hvorvidt en alment farlig sygdom er samfundskritisk, er en politisk beslutning.

* Først skal en indstilling fra Epidemikommissionen om at klassificere sygdommen som samfundskritisk forelægges Folketingets Epidemiudvalg.

* Hvis der ikke er et flertal i Epidemiudvalget imod at erklære sygdommen for samfundskritisk, kan regeringen ved en bekendtgørelse gøre en sygdom til samfundskritisk for seks måneder ad gangen.

Sådan virker en vaccine

Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.

Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.

Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.

Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.

Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.

Kilde: Videnskab.dk

Powered by Labrador CMS