Disse nødder kan forebygge alvorlig sygdom
En valnød kan gavne dit immunforsvar og mindske risikoen for farlige sygdomme
Du tænker sikkert mest på nødder som en lækker lille snack, der skal stille den værste sult eller som en bonus i en blandet salat. Men sandheden er faktisk, at nødder i langt højere grad burde være en del af din kost. Det skriver Health.
Og faktisk er der en hel særlig nød, der bliver anbefalet af en diætist. Valnødden er nemlig en af de sundeste nødder, som du kan spise og den har en masse positive effekter.
Det er blevet en fast bestanddel af danskernes hverdag at få nødder af og til, og tit bliver nødderne rost for sine store nærende værdi og sundhedsmæssige kvaliteter.
I galleriet øverst kan du se de mange positive effekter ved valnødden.
Nødder er godt for kosten
Flere videnskabelige rapporter, særligt én fra Dietary Guidelines for Americans 2015-2020, konkluderer, at plantebaseret kost er den bedste både for vores sundhed, men også for vores jordklode.
Hvis du skal følge rapportens råd, skal mere end 75 procent af din kost bestå af grøntsager, frugt og fuldkorn med proteinkilder fra bønner, bælgfrugter, nødder, frø og soja og kerner.
Derfor kan du ifølge forskningen godt lægge de trendy sundhedsdiller på hylden. Du kan måske fristes til at tænke, at plantebaseret kost også er endnu en dille. Men faktisk har man forsket i plantebaseret kost i årevis. Det er særligt det store fokus på klimaet og de voldsomme mængder af kroniske sygdomme, der har givet plantebaseret kost mere omtale.
FN’s fødevare- og landbrugsorganisation har udtalt, at plantebaseret kost er mere bæredygtig end anden kost.