Disse medier vil Kultur-Ane støtte

For første gang præsenterer kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) regeringens prioriteter ved de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig

Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Citathistorie: Avisen Danmark

Danskerne skal have en solid journalistisk nyhedsformidling i hele landet, hvis det står til regeringen og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). 

Det siger hun i et interview med Avisen Danmark, hvor hun for første gang præsenterer regeringens prioriteter ved de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig.

- Vi har brug for medier, som understøtter den offentlige samtale. Medier, som kontrollerer magthaverne. Medier, som danner og uddanner. Medierne skal gøre det på vegne af et samlet land, og på en måde hvor vi bliver knyttet sammen i stedet for at blive revet fra hinanden.

- Der er noget i tiden, som gør, at diskussionen om medier er anderledes end ved de foregående medieforlig, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Avisen Danmark.

Lokalt og regionalt

Skal være kritiske

Vi skal opleve, at der er nogle, der er efter os. Det oplever jeg, at der er på landsplan. Men det skal også være tilfældet lokalt.

- Der skal være en presse, som kommer efter dem, der ikke opfører sig ordentligt, og der skal være medier, som faciliterer en samtale, som binder lokalsamfundet sammen, siger hun til Avisen Danmark.

Udover en styrket lokal og regional nyhedsformidling vil regeringen prioritere, at techgiganterne såsom Google og Facebook skal kontrolleres, og at danskerne skal samles om stærk public service.

Forlig næste år

Det ventes, at regeringen præsenterer sit udspil efter kommunalvalget i midten af november, og det er ministerens ambition, at der i begyndelsen af 2022 kan indgås et bredt forlig.

Powered by Labrador CMS