Disse kendte kæmper med brystkræft
Den grusomme sygdom rammer i flæng og alt for mange
Kræft rammer i flæng. Det er den danske TV- og radiopersonlighed Andrea Elisabeth Rudolph det seneste eksempel på. Hun er, som Newsbreak.dk allerede har skrevet, netop blevet diagnosticeret med brystkræft og er startet i livsvigtig behandling for den.
Dermed er hun pludselig og ufrivilligt kommet på ‘et hold’ alle gerne vil være foruden.
I galleriet ovenfor er der en række eksempler på andre kendte kvinder, der har kæmpet med sygdommen.
Herhjemme bliver flere end 4000 kvinder ifølge Sundhed.dk hvert år ramt af brystkræft, som er fatal, hvis den ikke opdages i tide. Det svarer til 20-25 procent af alle kræfttilfælde blandt kvinder i Danmark.
Faldende dødelighed
Heldigvis bliver lægefagkundskaben stadig dygtigere og dygtigere til at håndtere sygdommen. I dag er fire ud af fem ramte ifølge Sundhed.dk fortsat i live fem år efter, de har fået stillet diagnosen og dødeligheden er generelt faldende.
Både fordi, vi er blevet bedre til at opdage tilstanden i tide og fordi behandlingsmetoderne hele tiden udvikles.
Undersøg jer selv
Netop i forbindelse med det at opdage symptomer på brystkræft kommer Andrea Elisabeth Rudolph med en opfordring til andre kvinder i et videoopslag på Instagram, hvor hun fortæller, hun er blevet ramt af sygdommen.
– Undersøg jeres bryster. Hold øje med jeres bryster. Hold øje med jeres krop i det hele taget og jeres lymfer, siger hun i videoen.
I faktaboksen herunder kan man se symptomer, man skal være særlig opmærksom på.