Disse hunde er dømt til døden: Forstår du, hvorfor?

Hundene Frigg og Marley er endt i lidt af et stormvejr, der risikerer at koste dem livet. Problemet er, at hundene ifølge Rigspolitiet er blandt de forbudte hunderacer i Danmark, og i 2014 blev det derfor besluttet, at de to hunde må lade livet.

Ritzau fortæller, at hundenes ejere, Søren Bruun og hans kammerat Anders, har siden da kæmpet for at få omstødt dødsdommen over de to dyr. Derfor indledes der i dag, 31. oktober, en retssag ved Højesteret, hvor det skal endeligt besluttes, om dyrene skal aflives eller ej.

• Minister vil ændre hundelov for udenlandske kamphunde
• Farlig mistænkt stak af under aktion: Kamphund blev skudt

Hundeloven for nogle år siden ændret sådan, at der siden 17. marts 2010 har eksisteret en liste på 13 hunderacer, du i Danmark ikke må eje. Har du anskaffet dig en af de 13 hundetyper siden den dato, risikerer du, at dyret skal aflives.

Ser forkerte ud

Ritzau skriver, at hundene Frigg og Marley af Rigspolitiet formodes at være af den ulovlige race Amerikansk Staffordshire Terrier, bedre kendt under navnet Amstaff, eller “at de er en krydsning heraf”. Rigspolitiet traf afgørelse i sagen i 2014, og siden har deres ejere forsøgt at få lov til at beholde dem.

Sagen har vakt stor bekymring hos landets dyreelskere. Særligt hos foreningen Fair Dog med Charlotte Andersson i spidsen. Foreningen fører sagen mod Rigspolitiet på vegne af fynboerne.

– Hundene har ingenting gjort andet end at have et, for nogen, “forkert udseende”, skriver hundeforeningens formand Charlotte Andersson i en pressemeddelelse.

Men at Frigg og Marley skulle være af racen  Amerikansk Staffordshire Terrier afvises af deres ejere. De har købt de to søskende uden stamtavle igennem Den Blå Avis.

Omvendt bevisbyrde

Hundenes tidligere ejer fastholder, at deres mor er en blanding af fuldt lovlige racer, mens faren er en omstrejfende brun labrador retriever.

I sager om hundeloven er der dog omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det er op til ejerne at bevise, at hundene ikke tilhører en forbudt race.

Både Retten i Odense og Østre Landsret fandt dette ikke tilstrækkeligt bevist. En adfærdstest menes ellers at vise, at hundene ikke opfører sig som den ulovlige race.

Uden en stamtavle er det svært at fastslå hundens race, da det ikke kan bestemmes ved en dna-test. En dyrlæge kan heller ikke med sikkerhed bestemme den.

– Sagen rejser nogle meget vigtige principielle problemstillinger om retssikkerhed i Danmark. Loven fastsætter en omvendt bevisbyrde, som i sig selv er problematisk, skriver Charlotte Andersson om den principielle sag.

Der forventes dom i sagen i næste uge.