Disse hotelvaner kan give en ubehagelig og dyr overraskelse

Der meldes om en stigning i antallet af anmeldelser om væggelus efter hotelophold. Hvis man får hevet væggelusene med sig hjem fra et hotel, kan regningen løbe op i 50.000 kroner for en skadedyrsbekæmper i hjemmet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fra en af Danmarks største skadedyrsbekæmpere, Anticimex, er meldingen, at der de seneste år har været en markant vækst i antallet af sager med væggelus på både hoteller og hos private i Danmark.

Udviklingen er gået fra nogle få henvendelser om måneden til flere om ugen.

Forsikringsselskabet If samarbejder med Anticimex, når kunderne har oplevet angreb af væggelus i boligen.

Hos If mærker man også en stigning i anmeldelserne, fremgår det af en pressemeddelelse fra selskabet.

– Stigningen skyldes især, at folk rejser meget mere i dag end tidligere. Risikoen for at få væggelus med hjem er til stede alle vegne – også på de pæne hoteller. Og de er lige udbredt i Europa som i andre dele af verden, for det er os mennesker, der fragter dem rundt, siger Birgitte Ringbæk, informationschef i If i pressemeddelelsen.

Undersøg feriestedet
– Hvis du vil undgå væggelus på dine rejser, så sørg gerne for at læse om det pågældende hotel eller feriested, inden du booker. Tjek andre gæsters anmeldelser på nettet og om de har oplevet problemer med væggelus. Det engelske ord er bed bugs, siger Birgitte Ringbæk fra If.

Får man ikke hurtigt bugt med de små væggelus, kan en fuld behandling af hjemmet løbe op i 50.000 kroner ifølge If Forsikring.

Væggelusene kommer typisk med hjem fra ferien ved at være endt i kufferter, tasker eller tøj på feriestedet. Herfra spreder de sig ud i hjemmet og gemmer sig, hvor mennesker og dyr opholder sig. Så kommer de frem og suger blod, når de har brug for at spise.

I galleriet ovenfor kan du se, hvordan du bedst muligt undgår at få væggelus med hjem fra ferien.

Powered by Labrador CMS