Disse grupper kan få feriepenge uden modregning

Indefrosne feriepenge, der udbetales senest til oktober, vil ikke blive modregnet overførselsindkomster.

Se i galleriet her hvor meget du får udbetalt afhængigt af din indtægt. Kilde: Danske Bank.
Se i galleriet her hvor meget du får udbetalt afhængigt af din indtægt. Kilde: Danske Bank.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når der om nogle måneder bliver udbetalt tre ugers feriepenge, vil der ikke ske en modregning, hvis man er på overførselsindkomst eller er gået på pension.

– Udbetalingen af feriemidlerne vil ikke blive modregnet i indkomstoverførsler, fremgår det af aftalen.

Dermed bliver folk på for eksempel kontanthjælp, efterløn eller folkepension ikke modregnet i deres ydelser, hvis de har udsigt til at få feriepenge udbetalt.

Et flertal i Folketinget blev natten til mandag enige om at udbetale tre ugers indefrosne feriepenge, som ellers først skulle være udbetalt, når man går på pension.

Der er indefrosset fem ugers feriepenge grundet en ændring i ferieloven, hvor af tre af dem altså udbetales.

Feriepengene er optjent fra 1. september 2019 til 31. august 2020, så man skal have haft et job i den periode for at have opsparet penge.

For den danske stat betyder udbetalingen en større udgift for staten, end hvis de først var blevet udbetalt ved pensionsalderen, påpeger Danske Banks cheføkonom, Las Olsen.

– Med den oprindelige plan om, at udbetalingen skulle ske, når man når pensionsalderen, ville der have været betydelig modregning i ydelser, så alt i alt ligner det alligevel, at udbetalingen ender som en udgift for staten, skriver han i en kommentar.

Se, hvor meget du får udbetalt

Den præcise udbetaling af feriepenge, der senest lander i oktober, afhænger af ens indkomst. Ifølge Danmarks Statistik tjener en gennemsnitlig lønmodtager 455.000 kroner om året.

Med den indkomst har man udsigt til en udbetaling på cirka 19.000 kroner efter skat, viser beregninger fra Danske Bank.

Hvis man for eksempel tjener 300.000 kroner om året, vil det være en udbetaling på 12.600 kroner.

Ud over feriepengene er det også besluttet at give 1000 kroner til alle på overførselsindkomster – herunder også studerende på SU. De penge bliver heller ikke modregnet.

Partierne i Folketinget har desuden aftalt at forhandle til efteråret om at udbetale de sidste to ugers feriepenge.

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

I galleriet over artiklen er et overslag over, hvad du kan forvente at få udbetalt efter skat, når de tre ugers feriepenge bliver udbetalt.

Powered by Labrador CMS