Når en person slår et eller flere af sine nære familiemedlemmer ihjel, betegner politiet det ofte som familietragedier.
Efter sagen hvor en far 3. april 2018 slog sig selv og sine to børn ihjel i deres hjem i Stenstrup på Fyn, forklarede efterforskningsleder Jack Liedecke fra Fyns Politi til bt.dk, at man valgte at bruge betegnelsen for at beskytte de efterladte familiemedlemmer.
– Det er reelt et dobbeltdrab med et efterfølgende selvmord. Men fordi det sker i familien inden for hjemmets fire vægge, så kalder vi ofte den type sager for familietragedier, sagde Jack Liedecke og tilføjede:
– Når man tænker på, hvilke konsekvenser sådan en handling har for dem, der er tilbage, giver det også mening at betegne det som en tragedie.
Udtrykket familietragedie fungerer også som et effektivt signal til offentligheden om, hvad det er for en type sag, der er tale om, og politiet signalerer samtidig, at man af hensyn til den øvrige familie ikke ønsker at komme med yderligere oplysninger.
Efterforskningslederen understregede, at man griber efterforskningen af denne type sager an som enhver anden drabssag, selvom man ikke bruger betegnelsen drab i offentligheden.
Udtrykket vækker debat
Efter en voldsom sag fra januar 2017, hvor en 45-årig mand slog sine fire børn, sin kone og sig selv ihjel i familiens hjem, opstod der en debat om, hvorvidt familietragedie var det rigtige begreb at bruge til at omtale denne type sager. Flere mente, at begrebet skjulte, at der var tale om en brutal handling, hvor det ikke er tydeligt, at der er tale om et overgreb mod nogle ofre.
Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Ejstrup hørte til dem, der forsvarede brugen af ordet familietragedie.
– Ordet ’massedrab’ synes jeg, sender signaler om massakrer under Anden Verdenskrig, i Mellemøsten eller i Bosnien. ’Familiedrab’ har den begrænsning, at man får et billede af, at nogen udefra har slået en familie ihjel. Men dets styrke er, at der er en agent og et offer, altså en, der gør noget imod nogle andre. Jeg vil dog foretrække ’familietragedie’, selvom det kan dække over mange andre ting, sagde Michael Ejstrup til Kristeligt Dagblad.
Han mente dog, at det danske sprog mangler et ord, der er fuldt dækkende.
