Disse fejl i køkkenet kan gøre din mad giftig
Det er ikke ligegyldigt, hvordan du tilbereder din mad.
I en presset hverdag kan madlavning for mange danskere sikkert blive noget, man helst skal have overstået så nemt som muligt.
Selvom det heller ikke behøver tage flere timer og meget arbejde at tilberede et sundt og velsmagende måltid, er der dog nogle steder, hvor det er klogt ikke at springe over, hvor gærdet er lavest i forhold til madlavning.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Der er nemlig flere fejl i køkkenet, som flere formentlig begår, der kan gøre, at der kommer skadelige stoffer i maden.
Vidste du for eksempel, at du ikke bare kan stege i hvilken som helst olie på panden? Det skyldes, at nogle olier afgiver giftstoffer, hvis de bliver varme.
I galleriet ovenfor kan du se, hvilke fejl i køkkenet, der kan gøre din mad giftig.
Det er det amerikanske magasin, Reader’s Digest, der står bag listen.
Spiser du toast?
Udover skadelige stoffer i maden, kan madlavning også øge mængden af skadelige partikelstoffer i dit hjem. Et amerikansk forskningsprojekt har således vist, at en simpel dagligdagsting som at lave toast fik partikelniveauerne til at stige langt mere end forventet.
Det har Ritzau tidligere talt med Jørn Toftum fra Institut for Byggeri og Anlæg på DTU Byg om.
– Det er jo ikke sådan, at vi falder akut døde om i vores lejligheder, men det hele tæller til den samlede sum af belastning. Så man skal gøre så meget som muligt for at begrænse det ud fra et forsigtighedsprincip, siger Jørn Toftum.
– For vi ved endnu ikke, nøjagtig hvor meget forureningen i vores boliger betyder for helbredet, tilføjer han.
De mere kendte eksempler på kilder til forurening i boligen, som man også har studeret i Danmark, er sådan noget som madlavning. Det gælder særligt, når man steger noget.
– Vi har også set, at hvis man er i en bolig, hvor der bliver brugt stearinlys, bliver man udsat for partikler. De opstår ved forbrænding eller opvarmning.
For at skrue ned for mængden af forurening i luften bør man følge tommelfingerreglen om at lufte ud morgen og aften i omkring ti minutter – og i det hele taget være opmærksom på at få luftet ud, råder Jørn Toftum.
Derudover skal man tænke i at fjerne belastningen ved kilden. Det gælder eksempelvis om at bruge emhætten, når man laver mad, lufte ud efter madlavning og begrænse mængden af stearinlys.