Disse falske NemID-mails er i omløb
Digitaliseringsstyrelsen advarer mod falske mails fra Nemid.
Nedenfor kan du eksempler på ordlyden af to falske mails, der lige nu bliver sendt til mange danskere. Digitaliseringsstyrelsen advarer mod at følge anvisningerne i de to mails.
Falsk mail, nummer 1:
»Godmorgen fra NemID,
Det seneste år har været et fantastisk år, og vi takker jer alle for at have været så loyale klienter.
For at øge vores stabilitet og give dig den bedste brugeroplevelse til vores netbank, vil vi venligst bede dig om at følge nedenstående trin for at komme over til den nye onlineversion af NemID:
1. Klik på nedenstående link.
2. Indtast de påkrævede oplysninger.
3. Overfør et billede af dit NemID-nøglekort.
Når du udfører dette, vil din konto automatisk blive overført til vores nye system inden for 72 timer.
Synes du, at disse trin er for svære at forstå for dig? Intet problem – du kan besøge din lokale NemID-afdeling, og så vil vi gøre det for dig.
Hvis du ikke er i stand til at gøre dette inden 1. april 2015, så suspenderer vi din konto (du vil ikke være i stand til at få adgang til den).
Vi ønsker dig et solrigt forår,
Dit NemID«
Falsk mail, nummer 2:
»Kære værdsatte NemID-medlem,
Vi vil gerne starte med at ønske dig godt nytår, og vi håber, at alle dine ønsker går i opfyldelse!
Desværre starter året ikke altid godt. Uheldigvis oplevede vi DDoS-angreb sidste nat, og hele systemet gik ned i omkring tre timer, som du måske bemærkede. Vi arbejdede så hurtigt, som vi kunne for at ordne dette, og på nuværende tidspunkt kører alle systemer uden afbrydelser.
Men der var nogle konti, som blev kompromitteret, og din er en af dem. Vi beder dig derfor venligst om at klikke på linket forneden og indtaste dine NemID-adgangsoplysninger og uploade et billede af dit NemID-nøglekort (alle koder skal være synlige) for at gendanne adgang til din konto.
Hvis du ikke gør dette, vil vi blokere din konto, og du vil skulle vente tre til fire uger på, at vi sender dig et nyt nøglekort. Vi beklager enhver ulejlighed.
Med venlige hilsner, NemID«
»Kære NemID-kunde,
Vi vil gerne informere dig, at vi her til morgen ved en systemfejl har deaktiveret flere af vore NemID-nøglekort.
Hvis du vil genaktivere dit NemID-nøglekort, skal du blot klikke på nedenstående link og udfylde de nødvendige informationer, der kræves, og uploade et billede af dit NemID-nøglekort (alle koder skal være synlige).
Hvis du ikke vil have det genaktiveret, så kan du blot ignorere e-mailen, og vi vil sende dig et nyt nøglekort inden for tre uger.
Med venlig hilsen,
NemID, Digitaliseringsstyrelsen
Charlotte Grensen
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4, Postboks 2193, 1017 København K.«
KILDE: Digitaliseringsstyrelsen