Disse dyr skal din kat passe på
Der er få ting, som kan få os uden for som skønt dansk sommervejr, men for din kat lurer mange farer i sommeren. Her er et overblik over, hvad du og din kat skal holde øje med
Normalt tænker du sikkert den danske sommer som dejlig fredsommelig og uden de helt store farer, men hvis du derimod er en kat - så er der faktisk rigeligt med dyr, der kan forvandle sommeren til et sandt helvede.
Danmark har ingen store rovdyr eller farlige edderkopper, men der er altså nok at se til.
- De fleste af dem er dog heldigvis ikke farligere, end at en observant katteejer kan nå at redde dagen, fortæller Tine Antvorskov, direktør hos Agria Dyreforsikring.
I galleriet øverst kan du se de dyr, som du og din kat skal være opmærksom på.
Mange katte dør i trafikken om sommeren
Newsbreak.dk har tidligere fortalt, hvordan en af de største dødsfælder for katte er de mange biler på vejene. Ifølge Agria Dyreforsikrings skadestatistik så dør der hvert år omkring 2.000 katte som følge af påkørsler på lande- og motortrafikveje. Derudover forventes der at være et stort mørketal. Men statistikken viser også, at der er op til 50% flere trafikulykker med involverede katte i sommerperioden i forhold til januar og februar.
-Katte bliver desværre kørt ned. Derfor er det vigtigt, at du som ejer sørger for, at du har mærket din kat med chip eller tatovering, så du er til at komme i kontakt med, fortæller Tine Antvorskov.
Det er dog muligt at få sin kat til at strejfe mindre og samtidig stoppe katten i at formere sig. Løsningen er neutralisering.