Disse dumme køkkenfejl koster dig kassen

Har du svært ved at få økonomien til at hænge sammen? Så er køkkenet måske det helt rigtige sted at finde hurtige besparelser

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvis du er studerende og har et stramt budget eller blot ønsker at få mere råderum i privatøkonomien, så er et godt sted at finde ekstra penge i køkkenet. Hver evig eneste dag bliver massevis af penge nemlig spildt i lige netop køkkenet.

For det første har Danmark den kedelige rekord i affaldsproduktion, selvom vi har sænket vores madspild med godt og vel 25 procent over en fem årig periode. I løbet af et år antages det, at de danske husholdninger smider 252.000 tons mad ud, skriver Nationalt Videncenter om Madspild.

Det er særligt de danske børnefamilier, der står for en stor del af madspilden. Der er nemlig et madspild for børnefamilier på op til 7200 kroner om året.

Men der er faktisk meget, som du kan gøre for at komme madspildet til livs. Har du problemer med madspild? Smider du for ofte ting ud fra køleskabet, der er blevet for gamle, eller kommer du ikke til bunds i resterne fra aftensmaden? Hvis du genkender sådanne problemer, ved du, at der er penge at spare. Dette har Reader’s Digest kigget nærmere på.

I Danmark er prinsesse Marie blandt andet særligt involveret i kampagnen for, at der skal spildes mindre mad. Tilbage i 2019 var prinsessen nemlig med til at bidrage til en bog om netop madspild med flere opskrifter. Herudover var Timm Vladimir, Anh Lê, Francis Cardenau, Michel Michaud og Louisa Lorang alle været med til at hjælpe med bogen ‘Mad med respekt – en familiekogebog, der mindsker madspild’.

I galleriet over artiklen er der en række gode råd til at spare massevis af penge hvert eneste år.

Powered by Labrador CMS