Disse coronavirus-myter skal du ikke tro på

Med udbruddet af coronavirus er flere myter om sygdommen blevet delt verden over. Ikke alle skal man tro på.

Der findes mange myter om coronavirus efterhånden. Her får du afkræftet en række myter. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Der findes mange myter om coronavirus efterhånden. Her får du afkræftet en række myter. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Myterne om coronavirus svirrer på alverdens medier. Nogle er harmløse, mens andre kan være ret farlige.

Derfor bør du ikke tro alle myter om virussen, som du læser, skriver BBC.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet ovenfor kan du i hvert fald blive klogere på seks myter, som du absolut ikke bør tro på.

Myten om håndsprit

Med coronavirus er ting som mundbind og håndsprit også blevet noget, som verdens borgere har fået interesse for.

Håndsprit er én af de ting, der er blevet et fokuspunkt for mange, da en af de ting, man kan gøre for at undgå smitte, er, at vaske hænder med sæbe og vand eller alternativt med håndsprit.

Det gælder dog ikke håndsprit, som man selv har lavet. Det er nemlig ikke alle opskrifter på håndsprit, der fungerer desinficerende, som de håndsprit, der kan købes, er.

Desuden er den opskrift på håndsprit ikke til huden men til brug i rengøring, oplyste forskere efter opskriften blev delt mange gange.

Sundhedsstyrelsen advarer

Det er kun få dage siden, at Sundhedsstyrelsen måtte advare mod et ‘mirakelmiddel’ mod coronavirus, da flere tusinde dansker heftigt delte en artikel, der proklamerede at have en behandling af og forebyggelse mod coronavirus.

I en artikel på bloggen May Day blev der fremstillet beviser for, at C-vitamin både kan behandle og forebygge coronavirus. Men ifølge mediet Tjek Det, der faktatjekker artikler, så var der ikke videnskabeligt belæg for de påstande i artiklen.

En ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på Odense Universitetshospital afviste, at C-vitamin er løsningen.

Powered by Labrador CMS