Annonce
Disse angreb vil vi se flere af
Coronakrise, hjemmearbejde og et stigende antal digitale enheder stiller højere krav til vores it-hygiejne end nogensinde før, fortæller eksperter.
Danskerne får flere digitale enheder, arbejder mere hjemmefra og en større del af privat- og arbejdslivet udspiller sig online.
Det stiller også nye krav til danskernes digitale vaner, siger Bjarke Alling, der er specialist i it-sikkerhed og formand for Cybersikkerhedsrådet.
– Her er coronapandemien den helt store elefant i rummet. For den betyder, at vi yderligere har ændret digitale vaner og rammer, siger han.
Annonce
Et konkret eksempel er vores kommunikation med venner, familie, kolleger, læge og bank.
På grund af corona er meget af kommunikationen blevet digital og ofte via video.
– Her skal man være ultraopmærksom på, hvem der lytter med. For vi har allerede nu set cyberangreb, hvor udefrakommende pludselig lytter med. Og dem kommer vi til at se mange flere af i 2021, siger Bjarke Alling.
Annonce
Så tjek deltagerlisten, inden I går i gang.
Det kræver bare et link, før andre kan snuse med.
– Hvis hackere får adgang til din arbejdsmail eller Outlook-kalender, ligger der typisk også en mødeindkaldelse med et link. Herfra er det bare at klikke, og så er de inde – under dække af at være dig, siger Bjarke Alling.
Husk den sunde skepsis
En anden cybertrussel knytter sig til en bestemt indbakke i din mail, siger David Jacoby, der er it-sikkerhedsspecialist hos Kaspersky.
Han peger på, at mange er optaget af, hvem de sender private informationer til. Det kan være kørekortoplysninger, information til banken eller en kopi af ens pas, som sendes til en ambassade.
Og det er en sund skepsis.
– Men fælles for alle de oplysninger er, at de sendes fra den samme mail – nemlig din egen. Derfor vil alle disse informationer kunne tilgås via “sendt”-indbakken, hvis hackerne får adgang til din mail, siger han.
Så sørg for løbende at slette de kopier, som lagres i “sendt”-indbakken.
Hvis en fremmed spurgte, om de måtte købe adgang til dit sygesikringskort, familiebilleder og dankortoplysninger, hvad ville du så kræve: 1000 kroner? 50.000 kroner? 100.000 kroner? spørger David Jacoby retorisk.
– De fleste er enige om, at deres private data er enormt meget værd for dem. Derfor er det et paradoks, at man ikke bruger mere energi på at beskytte dem, siger han.
Rådet om, at man skal bruge forskellige passwords til forskellige konti er snart gentaget til hudløshed.
Men rådet er mere relevant end nogensinde, fordi kriminaliteten bliver mere systematisk.
– Og der er ingen, som genbruger den samme nøgle til cyklen, skuret, bilen, hoveddøren og jobbet. For hvis du taber den, kan folk komme ind alle steder, siger David Jacoby.
Sådan fupper og svindler de os
Sikkerhedsekspert og medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS Peter Kruse har tidligere fortalt til Newsbreak.dk, at phishing-beskederne ofte forsøger at udnytte store virksomheders navne, som er kendte har en høj troværdighed.
– Svindlere forsøger at udnytte brands, vi som forbrugere har tillid til. I Danmark handler vi meget på nettet, og modtager vi eksempelvis en mail fra “Netflix” på korrekt dansk, hvor firmaet oplyser, at vi skal opdatere betalingskortoplysninger, så ved svindlerne, at nogle gør det, fortalte Peter Kruse.
De falske beskeder kan også se ud som om, de kommer fra en offentlig myndighed. Skat blev ved udsendelsen af årsopgørelsen i 2017 blev indbakker landet over fyldt med særligt én mail, der så ud som om, den kom fra Skat og lovede udbetaling af restskat.
– Vi har i sådan en situation allerede paraderne nede, fordi vi forventer at være i kontakt med Skat på den ene eller den anden måde, sagde Peter Kruse fra CSIS.
I galleriet over artiklen kan du se forskellige forsøg på phishing og smishing – svindel ved mail og sms.
